Erhvervsredaktør: Få midler til store udfordringer i nyt vækstudspil

Afskaffelse af dækningsafgift, flere praktikpladser, færre ledige og flere iværksættere. Sådan lyder ambitionerne fra byrådsflertallet til Odenses nye erhvervsstrategi. Det lyder flottere end det reelt er, lyder analysen fra TV 2 Fyns erhvervsredaktør.

Der var dækket op til en flot præsentation af Odenses nye vækststrategi og kickstart af bymidten efter corona-nedlukningen på rådhuset i Odense i eftermiddag.

Men det var en fest, hvor nogle af de inviterede blev væk. I dette tilfælde Venstre og De Konservatives rådmænd.

Ikke fordi de ikke går ind for vækst i Odense. Men fordi de officielt synes ambitionerne er for få, og de økonomiske midler for skrabede i forhold til de udfordringer, Odense står overfor.

Det er blandt andet en ledighed, der er landets 11. højeste, en erhvervsfrekvens (altså borgere i arbejde), der er Danmarks næstlaveste, og et arbejdsmarked, hvor 739 unge mennesker ikke kan få en praktikplads.

Nyheden på pressemødet onsdag eftermiddag var, at nu skal der gøres noget ved det.

Og det er en god nyhed.

Og der er da også masser af fremgang i Odense - ikke mindst inden for byggeriet, robotbranchen, turisme- og byudviklingen.

Det er glædeligt, at både arbejdsgivere, fagbevægelse, politikere og erhvervsskoler nu forpligter sig til, at flere unge skal have en læreplads, og man forsøger at finde konstruktive løsninger.

Ord gør det ikke

Men ord er taknemmelige, og intiativerne skal bedømmes på succesraten, når den nye lærepladsalliance, der blev stiftet i dagens anledning, har prøvet deres redskaber af.

Desuden skal der nok også slagtes nogle hellige køer. Det er fint, at robotklyngen i Odense skal være verdens bedste, og der er også masser at vækst i branchen at glæde sig over.

Indholdet af Odenses vækststrategi og genstartsaftale

Men det er ikke ligefrem en branche, der har udmærket sig ved at hjælpe unge mennesker ind på arbejdsmarkedet.

Det har byggebranchen været god til.

Og drømmen om flere unge mennesker på erhvervsskolerne er også god at have, men hvorfor er folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser så ikke med i aftalen.

For det er her de unge mennesker præges til deres fremtidige valg.

De sidste nye tal viser, at gymnasierne igen i 2020 voksede på erhvervsskolernes bekostning.

Der blev godt nok skabt 15 procent flere lærepladser sidste år, men det skyldtes blandt andet, at arbejdsgiverne fik op til 90 procent i støtte til pladserne.

Der er brancher, der trænger til, at tæskeholdet kommer forbi og beder alle om at sikre fremtiden for den unge generation - ellers gider de i hvert fald slet ikke at tage en uddannelse fra en erhvervsskole.

Det er vigtigt at have visioner og ambitioner, og det har politikerne i Odense.

Men det er også rigtigt, at de ikke økonomisk fylder særlig meget i dagens aftale sammenlignet med den indsprøjtning på 100 millioner kroner, som taskforcen bag den tidligere erhvervspolitik mente var nødvendigt for at give Odense et skub i den rigtige retning.

Faktisk er midlerne kun en fjerdedel - og en stor del af den kommunale aktivitetsplan er at fremrykke afskaffelsen af dækningsafgiften til erhvervslivet, som man i forvejen havde besluttet.

Med andre ord: Få midler til store udfordringer.