Få nyt pas på en søndag

Spring køen over og bliv klar til ferien uden stress, lyder et tilbud fra Odense Kommune.

Søndag 2. marts og søndag 13. april fra kl. 10.00 til 13.00 holder BorgerServiceCenter i Odense åbent for alle, der gerne vil forny deres pas i god tid inden ferien.

BorgerServiceCenter byder samtidig på kaffe og et rundstykke.

Det er nødvendigt, at man møder personligt op for at få sit pas fornyet, og det kan være svært for mange borgere at finde tid til det i en travl hverdag. Derfor vil BorgerServiceCenter gerne tilbyde borgerne, at de kan få fornyet deres pas om søndagen, hvor de fleste har lidt bedre tid, skriver chef for BorgerServiceCenter Hanne Sørud i invitationen.

Ved at forny passet nu undgår man de lange ventetider, som mange oplever i månederne op til sommerferien.

- De to søndage er helliget pasfornyelse, så der skulle helst ikke være særlig lang ventetid, og mens man venter, kan man jo tage sig en kop kaffe og et rundstykke siger chef for BorgerServiceCenter Hanne Sørud.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt