I det fynske folks tjeneste

Få overblikket her: Sådan rammer restriktionerne Odense

Fra på onsdag står Odense Kommune over for en delvis nedlukning. Det siger Mette Frederiksen mandag på en pressemøde.

Odense er en af de 38 kommuner i Danmark, der er hårdt ramt af corona. Derfor bliver kommunen pålagt en række nye restriktioner. Blandt andet skal kommunens idrætsliv og fitness centre lukke. Foto: Ken Petersen

Mandag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) en række nye restriktioner i forbindelse med coronasituationen i Danmark. 

- Smittetrykket i Danmark er for højt, den smittestigning, vi har set i den seneste tid, er bekymrende, åbnede Mette Frederiksen pressemødet med.

Læs også Følg corona-situationen: Ny virusvariant fra Sydafrika fundet i Danmark

38 kommuner, heriblandt Odense Kommune som den eneste fynske kommune, bliver delvist lukket fra onsdag den 9. december. 

- Jeg ved godt, at dagens melding vil være nedslående for mange, siger statsministeren. 

De nye restriktioner vil gælde i 38 kommuner fra 9. december til og med 3. januar:

  • Skoleelever fra 5. klasse og opefter sendes hjem.
  • Elever og studerende på ungdomsuddannelser, voksenuddannelser og videregående uddannelser hjemsendes.
  • Restauranter, caféer, barer og andre serveringssteder lukkes, men takeaway vil fortsat være tilladt.
  • Idræts- og foreningsliv, heriblandt fitness-centre, lukkes ned. Professionel idræt er undtaget
  • Kulturinstitutioner, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker skal lukke indendørs arealer.
  • Offentlige arbejdsgivere opfordres til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner. Private arbejdsgivere opfordres også "kraftigt" til at hjemsende medarbejdere, hvis det er muligt.
  • Zoologisk have og forlystelsesparker skal lukke alle indendørsområder.

Landsdækkende restriktioner forlænges

Det er ikke kun regionalt, at der kommer til at være restriktioner. De landsdækkende restriktioner forlænges.

- VI har årstiden imod os, og januar og februar kan blive nogle meget svære måneder. De landsdækkende restriktioner vil derfor blive forlænget til 28. februar 2021, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Det betyder, at alle danskere fortsat skal bære mundbind eller visir i butikker, offentlige instituationer og offentlig transport som hidtil. Desuden opfordred der til hjemmearbejde, ligesom restauranter i resten af Danmark fortsat har indskrænket åbningstid. Det gælder altså ikke i Odense, hvor restauranter og caféer lukker helt.

Læs også Caféejer med udsigt til nedlukning: - For helvede, det er uretfærdigt

Det anbefales desuden, at man ikke ser mere end ti mennesker privat og ser så få forskellige mennesker som muligt.

2.046 nye smittede

På ét døgn er der registreret 2.046 nye smittede og kontakttallet ligger på 1,2. Aktuelt er 328 personer indlagt med coronavirus, hvoraf halvdelen er over 70 år. Af de 328 indlagte er 43 indlagt på intensiv, 29 ligger i respirator.

I Odense er incidenstallet 227 mandag. 

Magnus Heunicke fortalte om coronasituationen på dagens pressemøde. Foto: TV 2

Derfor kommer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med en opfordring:

- Alle unge mellem 15 og 25 skal lade sig teste inden jul, siger han.

Dog pointerer han også, at det ikke kan træde ind i stedet for afstand og afspritning.

Læs også OB aflyser træning på grund af corona-mistanke

På mødet har Mette Frederiksen en bøn til dem, der bor i de omtalte kommuner:

- Til hver enkelt af jer vil jeg gerne sige: Ved at give jeres biddrag er du med til a bryde smittekæderne. I sidste ende er du med til at redde liv i vores land. Kære Danmark, vi klarede foråret, sommere og efteråret. Jeg er sikker på, at vi kommer til at klare vinteren.