Fængslet for dødstrusler mod logivært

En 30-årig mand blev fredag varetægtsfængslet i tre uger for at have truet en mand han havde fået lov at bo hos på livet.

Manden har siden november haft logi hos en mand i en lejlighed i Odense, da han manglede et sted at bo.

Men torsdag blev han bedt om at flytte, og det fik den 30-årige mand til at gå amok.  Han truede sin vært på livet, og det fik værten til at kontakte politiet. 

Den 30-årige mand blev fredag formiddag anholdt, og fremstillet i grundlovsforhør. 

Retten i Odense vurderede, at manden kunne fremsætte nye trusler, og han blev derfor varetægtsfængslet i tre uger.

Oversigt

    Oversigt