Den 31-årige mand opsøgte onsdag aften sin bror i dennes restaurant i et center i Vollsmose.
Der opstod noget tumult, og han gik i køkkenet og tog en kokkekniv. Broderen flygtede fra restauranten og ud gennem centret.
Undervejs blev han skarpt forfulgt af broderen, der forsøgte at stikke ud efter ham. Han rev kundevogne og stole ud imellem ham selv og broderen for at komme væk.
Den 31-årige flygtede derfra, og tog så ud til broderens bopæl, hvor han ødelagde broderens bil.
Den 31-årige valgte af ukendte årsager at tage tilbage til Vollsmose Torv, hvor politiet fik ham anholdt. Dog først efter at betjentene var blevet svinet til verbalt.
Den 31-årige blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, og her blev han varetægtsfængslet i fire uger.