Færge gør klar til at lette anker

Den strandede diskoteks-færge M/F Broen i Odense havn begynder efter planen sejladsen til Nyborg fredag.

Lige nu er slæbebåden Storesund på vej mod Odense Havn, og hvis alt går efter planen begynder Storesund at trække M/F Broen mod Nyborg fredag eftermiddag.

Alt efter vind og vejr vil færgen kunne lægge til i Nyborg lørdag ved middagstid.

Odense Havn har længe ønsket at få færgen fjernet, og nu kan færgen få et nyt liv som museum i Nyborg.

Det er Nyborg Erhvervsforening, der i samarbejde med Østfyns Museer, skal udvikle grundlaget for sådan et færgemuseum.

Oversigt

    Oversigt