Siger LO og FTF "ja" til hinanden, eller bliver nogen efterladt ved alteret?
Det er endnu usikkert.
Spørgsmålet skal afgøres i Odense fredag formiddag, når de to fagforbund holder hver sin kongres. Alt fra sygeplejersker til smede skal tage stilling: Skal de to fagforbund slå sig sammen i en ny hovedorganisation med langt over en million medlemmer?
Der kræves to tredjedeles flertal i både LO og FTF, og i begge forbund er der uro i rækkerne. Kun de færreste tør derfor lægge hovedet på blokken og spå om resultatet.
- Det ligger meget tæt, siger centerleder Søren Kaj Andersen, der forsker i arbejdsmarkedet på Københavns Universitet.
Protester fra det private og 3F
Hos FTF er det de fagforeninger, der primært er i den private sektor, der protesterer. De mener, at den nye organisation - der ikke har et navn endnu - minder for meget om et større LO: for tæt på Socialdemokratiet og med risiko for fortsat faldende medlemstal.
I LO stiller 3F, Danmarks største fagforening, sig i vejen, og dermed skal der ikke mange andre med i oprøret for at blokere for forbundsbrylluppet.
Det ligger meget tæt
Det kan dog nå at ændre sig endnu. 3F har nemlig sendt fire ændringsforslag, der blandt andet går på, at det samlede forbund skal være forankret på venstrefløjen og have stærke lokale afdelinger rundt om i landet.
Dem forhandler 3F nu med LO-toppen om for at se, om de kan blive enige, fortæller Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.
- 3F sidder ikke fuldstændig fast. Spørgsmålet er, om de rykker til ja-sigerne. Der er meget på spil for dem, for det er heller ikke heldigt, hvis det bliver vedtaget, og 3F sidder isoleret tilbage og mister indflydelse i en ny hovedorganisation, siger Søren Kaj Andersen.
Nervøs spænding
Både 3F og LO har afvist at kommentere forhandlingerne op til kongressen. Og generelt er der stor nervøsitet at spore omkring slutspurten.
Et sammenbrud risikerer at slå fagbevægelsen flere år tilbage.
- Det er sådan set hele dansk fagbevægelses gode ry og rygte, der er på spil. Man må forvente et opbrud, hvis det går galt, og så bliver det en svær tid for fagbevægelsen, siger Søren Kaj Andersen.