
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Forhandlinger på en valgnat kan medføre mange forskellige resultater. I Odense endte det med, at der blev oprettet to nye forvaltninger og dermed to nye rådmændsposter. Fagforeningen Tekninsk Landsforbund er uforstående over, at Odense har råd til det.
En sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Det er de to forvaltninger, der blev lavet på valgnatten, da borgmester Peter Rahbæk Juel, og de andre partier skulle konstituere sig.
Det betød også, at der skulle vælges to nye rådmænd. Tim Vermund fra Socialdemokratiet blev klimarådmand og Tommy Hummelmose fra de Konservative blev sundhedsrådmand.
Borgmester erkender: Ny struktur blev først besluttet på valgnatten

Som en del af konstitueringsaftalen oprettes to nye forvaltninger i Odense: en sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Beslutningen blev truffet på valgnatten og blev ikke nævnt med et ord i den foregående valgkamp.
Fra 1. januar skal Odense have to nye forvaltninger. Det blev vedtaget i konstitueringsaftalen efter tirsdagens kommunalvalg.
Men den pludselige nye struktur, der giver ekstra rådmandsposter til Socialdemokratiet og Konservative, møder kras kritik fra en landets førende professorer i offentlig økonomi.
Det bliver dyrt og giver administrativt meget lidt mening, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, som er ekspert og professor i offentlig økonomi.
I et interview med TV 2 Fyn erkender borgmester Peter Rahbæk Juel, at beslutningen om den nye struktur først blev taget på valgnatten.
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen, lyder det fra den genvalgte borgmester.
Her kan du læse en udskrift af et interview som borgmesteren gav til TV 2 Fyn torsdag.
Per Nikolaj Bukh kalder det både forringende og fordyrende at oprette de her to nye forvaltninger. Hvad siger du til kritikken?
- Først må jeg starte med at rette en faktuel fejl. Diskussionen om at ændre vores organisering på klimaområdet og sundhedsområdet er ikke startet på valgnatten. Det har vi skrevet ind i vores klimahandleplan, at vi skal kigge på og ind i vores seneste budget, fordi vi har set, at vi organisatoriske udfordringer på begge områder, så jeg deler simpelthen ikke den analyse, han har af det.
- Der har også været andre tidligere kommunale topchefer ude at sige, at det er det rigtige at gøre, hvis man vil have fokus på for eksempel klima. Og jeg må bare sige i forhold til sundhedsudgifterne i kommunen. Vi bruger over en milliard kroner på sundhed.
Hvis idéen ikke opstod i løbet af valgnatten, hvorfor i alverden nævnte I det så ikke under valgkampen? Har vælgerne ikke krav på at vide, at deres borgmester går og barsler med idéer og forslag som det her?
- Klima har fyldt rigtig meget i valgkampen. Jeg ser i virkeligheden det her som vores måde at indrette vores virksomhed på, så vi kan nå vores resultat bedst muligt. Sundhed har ikke fyldt så meget i valgkampen, men det er ikke nogen hemmelighed, at der er store forandringer på vej på sundhedsområdet. Der er en sundhedsreform, hvor der skal arbejdes med det nære sundhedsvæsen. Vi ved, at på OUH kommer der 140 færre sengepladser, og vi ser generelt, at der kommer flere sundhedsopgaver over på kommunen, så jo skarpere vi kan blive på sundhedspolitikken og jo sundere odenseanerne kan blive, jo færre udgifter vil der også være, siger Peter Rahbæk Juel.
Det, jeg gerne vil vide, er, hvorfor du ikke mener, at vælgerne burde vide, at det var den her plan, du har i tankerne. Simpelthen at samle det under separate forvaltninger?
- Det var heller ikke en plan, der lå i skuffen, der er blevet taget op. Tanken om at gå med en ny forvaltningsstruktur opstår jo i nogle samtaler, vi har haft politisk. Men vores organisering har vi politisk erkendt ikke var skarp nok på hverken klima eller på sundhed.
Har I en evaluering, der bekræfter, at det her er en god idé?
- Vi kan se på vores klimahandleplan idet, vi forhandler den, at for det første, så har vi - hvis vi tager alle beslutninger i byrådssalen - så har vi kun fat i 25 procent af byens CO2-udledning. Vi ved, at vi skal ud at lave partnerskaber med byen. Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2.
For bare to år siden stod du i spidsen for at skære i kultur, administration og anlæg for omkring 200 millioner kroner for at flytte det over på velfærd - altså børn, unge og ældre. Hvordan hænger det sammen med, at du nu vil skrue op for administrationen igen og bruge penge på det?
- Jeg ser det som en investering i at nå de mål, vi har. Vi bruger over en milliard kroner på sundhedsområdet. Per Nikolaj Bukh anslår, at det er fem millioner kroner, det vil koste om året at lave en ny sundhedsforvaltning. Det tror jeg ikke nødvendigvis er helt skævt. Vi har ikke finberegnet det, for vi har ikke skabt forvaltningen endnu.
- Men det svarer jo til fem promille af hele indsatsen. Kan det gøre, at vi bliver bare tre til fire procent skarpere på vores effekt af vores sundhed, så er de penge længe tjent hjem. Det samme gør sig også gældende på klimaområdet. Jeg ser det her som en investering i, at vi hurtigere kan nå vores ambition om at blive klimaneutrale allerede i 2030.
Per Nikolaj Bukh siger, at det ikke er effektivt, men forringende at bruge flere penge på forvaltninger. Hvorfor ikke bruge de fem millioner kroner om året på mere sundhedspersonale eller solceller, hvor man ved, at det har en effekt?
- Vi har en strategisk udfordring og et politisk ønske om at nå det, og det er det, vi prøver at ruste os til. Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, og jeg synes måske lidt, I har spurgt grønthandleren om råd til at købe slagterkød, når han skal fortælle om, hvad der er bedst for at skabe sundhedsfaglighed, og hvad der er bedst for at fremme klimaet. Andre eksperter har rost Odense for det, vi gør på klimaområdet. Det har en tidligere kommunaldirektør også været ude at rose i dag (torsdag red.)
- Der er mange andre kommuner, der også laver særskilte klimaudvalg. Jeg kunne tælle to, der også har lavet en særskilt klimastruktur i forbindelse med det her valg, så jeg synes måske, at den i øvrigt dygtige økonomiprofessor kommer lidt for langt ud af en tangent, hvor han måske heller ikke helt har hjemmebane.
Du siger, at det har været længe undervejs, men var det på valgnatten, at I blev enige om, at det var den her form, at organiseringen skulle have - altså to nye forvaltninger?
- Der var et dybt politisk ønske om, at vi skulle styrke vores klimaindsats og vores sundhedsindsats, og så har vi diskussionen i forhold til organisering: Skal vi sætte gang i noget forberedende organisering, der kan tænke i rammer og det ene og det andet, eller skal vi prøve at skabe en fast struktur og en klar politisk retning.
Her er de nye rådmænd i Odense
Borgmesterforvaltningen: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet
By- og Kulturforvaltningen: Søren Windell, Konservative
Ældre- og Handicapforvaltningen: Brian Dybro, SF
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: Christoffer Lilleholt, Venstre
Børn- og Ungeforvaltningen: Susanne Crawley, Radikale
Sundhedsforvaltning: Tommy Hummelmose, Konservative
Miljøforvaltning: Tim Vermund, Socialdemokratiet
- Den første opgave, som et nyt klimaudvalg og sundhedsudvalg får, bliver at kunne definere indholdet og putte en forvaltningsstruktur omkring det. Så vi valgte simpelthen at gå den vej, som var den mest direkte. Så nu ligger der et forberedende arbejde foran os, så vi kan udvalg og en effektiv forvaltningsstruktur, der gør, at vi kan nå vores mål på klimaområdet, og vi kan gøre odenseanerne sundere og spare en masse penge.
Så det var først på valgnatten?
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen.
Beslutningen om at oprette to nye forvaltninger har ført til en del spørgsmål. Fagforeningen Teknisk Landsforbund, hvis medlemmer primært er ansat som teknisk personale i blandt andet byggesager, har skrevet et åbent brev til lokalpolitikerne i Odense.
Som I måske ved, har de seneste år har været hårde for medarbejderne i Odense Kommune. Overskredne budgetter, massefyringer og et arbejdsmiljø under pres.
Sådan starter brevet til lokalpolitikerne, og det fortsætter med at forklare, hvordan deres medlemmer føler de skal løbe stærkere på deres arbejde, fordi der skal spares, og derfor kan de ikke forstå, hvorfor der er råd til at oprette to nye forvaltninger med de udgifter det medfører.
Hvordan kan de finde penge til det her?
Tillidsrepræsentant i Teknisk Landsforbund Syddanmark, Christina Hoff, kan heller ikke forstå, hvordan det hænger sammen, når hendes kollegaer oplever en presset hverdag og kan mærke besparelserne.
- Det ligger op til mange spørgsmål og frustrationer, fordi det ender med, at der skal spares på os, eller har pengene været der hele tiden, og hvorfor har vi så skulle spare indtil nu?
Christina Hoff fortæller, at hun oplever, at hendes kollegaer frygter, at de nye forvaltninger betyder, at de skal løbe endnu hurtigere.
- Hvis man skal flytte folk fra andre forvaltninger, så frygter jeg, at vi der er tilbage skal løbe hurtigere, og hvis der skal ud og ansættes nye, så koster det jo endnu flere penge. Jeg mangler bare svar på, hvad man tænker.
Professor kalder milliondyr 'rådmands-finte' for komisk og ringe

Professor i offentlig økonomi kalder det en dårlig idé, at Odense Kommune vil oprette to nye forvaltninger.
- Det er helt indlysende en helt komisk, ringe idé. Man kan simpelthen ikke gøre det til en god idé.
Sådan siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomi ved Aalborg Universitet, om den plan, politikerne i Odense Kommune præsenterede efter en lang nats forhandlinger.
“Jeg kan bare forholde mig til, om der er nogen som helst faglig logik i det her eller nogle effektiviseringsmuligheder. Og der er svaret nej og nej”
For tidlig onsdag morgen havde Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Nye Borgelige lavet en konstituering, som gav borgmesterposten til Peter Rahbæk Juel (S).
Som en del af aftalen blev der også oprettet to nye rådmandsposter, som skal varetage sundhedsområdet samt klima- og miljøområdet.
Dårlig idé til 40 millioner kroner
Før forhandlingerne fandtes de to forvaltninger ikke i Odense Kommune.
- Det giver ingen mening. Det er så indlysende en dårlig idé, at jeg - uden at skulle tænke over det - kan påpege problemstillingerne, fortæller Per Nikolaj Bukh til TV 2 Fyn.
- Det er meget tankevækkende, at man kan opfinde så mange rådmandsposter i en kommune, som man vil. Hvor går grænsen?
Ifølge professoren gør det velfærdssamfundet ringere, klima- og sundhedsindsatsen ringere og dyrere for kommunen. Han henviser til, at andre kommuner, der har lavet samme manøvre, nu har samlet områderne igen.
- De udfordringer, du står med omkring en klimadagsorden, løser du ikke ved at oprette en særskilt afdeling eller en rådmand, der skal tage sig af det. Det skal løses ude i driften i de områder, der har ansvaret. Det gælder også sundheden, forklarer Per Nikolaj Bukh.
Hans beregninger siger, at det vil koste cirka fem millioner kroner om året per forvaltning. Det svarer til cirka 40 millioner kroner over den næste valgperiode.
Nej og nej
Per Nikolaj Bukh har netop torsdag været en del af et kursus for 25 økonomifolk og ledere.
- Alle er - fuldkommen ligesom jeg er - med på, at det her en rigtig, rigtig dårlig idé. Om nogen så skal mistænke politikerne for, at det er et led i nogle konstitueringer, fordi der ikke var flere bestyrelsesposter i zoologisk have, det skal andre gøre, siger professoren.
- Jeg kan bare forholde mig til, om der er nogen som helst faglig logik i det her eller nogle effektiviseringsmuligheder. Og der er svaret nej og nej.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel, så handler omstruktureringen om at skærpe fokus på de enkelte områder.
- Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2, siger han i et interview med TV 2 Fyn.
Christina Hoff siger, at det der fylder mest hos hende er de fyringer, hun har oplevet.
- Det, jeg står uforstående overfor, er, at vi har set kollegaer blive fyret på grund af besparelser, men der er råd til to helt nye forvaltninger.
Tavshed fra politikerne
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra de politikere, der er med i aftalen om at oprette to forvaltninger.
Borgmester Peter Rahbæk Juel vil ikke stille op til interview, siger han til TV2 Fyn.
Brian Dybro (SF), Søren Windell (K), Susanne Crawely, (B) Reza Javid (Ø) og Andreas Møller (D), er ikke vendt tilbage på vores henvendelser på SMS eller besvaret vores opkald.
I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.
Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.
Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.
- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.
I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.
Evakuering af boligblokke
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.
Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.
Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.
Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?
Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.
Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.
Dermed frikendes Andekærgård.
Regningen ender i København
Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.
Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.
Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.
N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.
Sagen kort
Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.
Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.
Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.
Forstår energispareordningen
Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).
Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.
Kilde: Energiwatch
Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.
- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.
En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.
- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.
Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.
Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.
Vores kreditvurdering er i orden
Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy
- Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:
- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.
Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.
Faktaboks om L'easy-sagen
I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.
Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.
Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.
Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.
Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.
Kilde: Forbrugerombudsmanden.
Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.
3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.
I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.
Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.
Har fjernet renter og omkostninger
3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.
- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.
Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.
- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi
Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.
Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?
Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.
Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.
Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.
Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.
Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.
Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.
Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.
Detaljeret trussel
Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.
Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:
- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.
Mildere straf
Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.
Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.
Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.
Men nu er projektet slået tilbage til start.
Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.
I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.
De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.
For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.
Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.
En urimelig bidragsfordeling
En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.
Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.
Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.
Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.
Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.
Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.
Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.
Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.
Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.
Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.
Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.
Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.
Denne gang i Nyborg Retail Park.
Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.
- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.
NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.
Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.
Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.
- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.
Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her