13 borgere.
Så mange udløste bekymring for radikalisering eller ekstremisme i Odense Kommune i 2021.
Der viser tal fra kommunens SSP-afdeling, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Udviklingen i antallet af de såkaldte bekymringer for radikalisering og ekstremisme, der er havnet på kommunens bord, er svunget vildt siden 2016, hvor antallet både er mere end fordoblet og halveret igen.
Således steg antallet af bekymringer fra 11 til 27 fra 2016 til 2018. Året efter faldt tallet til 25 og blev så halveret til 13 bekymringer i 2020.
Det store fald får ikke forsker i radikalisering ved SDU, Kirstine Sinclair, til at tro, at antallet af radikaliseret personer i Odense er halveret.
- Jeg mener ikke, at de radikale ideologier har mistet deres tiltrækningskraft, slår forskeren fast.
- I de miljøer, jeg har studeret, er der rigtig meget, der tyder på, at ideologierne og retorikken er uændret. Det er som om, at der altid er en vis procentdel af en ungdomsårgang, der vil være tiltrukket af de ideer, uanset hvordan det ser ud i verden, forklarer forskeren.
Om end hun vurderer, at et lavt antal radikaliserede er normalen.
Hun bakkes op af lederen af afdelingen for central forebyggelse ved Fyns Politi, Per Franch, der dog understreger, at det er svært at svare på, hvorfor tallene varierer som de gør.
- Der kan være tale om en konstant i forhold til radikaliserede personer, men alene en svingende anmeldertilbøjelighed, siger Per Franch.
Omkring en fjerdedel af bekymringerne bliver ifølge lederen erklæret grundløse efter de indledende snakke i Infohus-samarbejdet, hvor politi og kommune drøfter og koordinerer bekymringerne. Det kan dog variere.
Skyldes skiftende opmærksomhed
Dog peger begge parter på, at netop anmeldertilbøjeligheden kan være stærkt påvirket af begivenhederne ude i verden.
Kirsten Sinclair er i den forbindelse overbevist om, at en del af forklaringen på de høje bekymringstal i 2018 og 2019 skal findes i den øgede opmærksomhed i civilsamfundet og i det offentlige på radikalisering, sårbare unge og fremmedkrigere i kølvandet på etableringen af Islamisk Stats kalifat i det nordlige Syrien.
- De høje tal er et udtryk for, at bevågenheden har været øget, dog ser vi først effekt med nogen forsinkelse, siger forskeren.
Samtidig gør hun det klart, at det ikke er sådan, at begivenhederne ude i verden, som etableringen af Islamisk Stat, slet ikke påvirker individer på Fyn og dermed antallet af radikaliserede.
Så udover, at Islamisk Stats kalifat var helt væk fra landkortet i 2020, så mener forskeren, at faldet i bekymringer i 2020 i høj grad kan forklares af, at andre dagsordner stjal opmærksomheden fra frontpersonalet - og danskerne generelt.
Her peger hun blandt andet på klima, coronapandemien, krigen i Ukraine og negativ social kontrol.
Meget små radikaliserede miljøer
Om der er tale om 13 eller 27 bekymringer, er der dog ikke nogen grund til at være mere bekymret på Fyn end andre steder.
Det siger både Kirstine Sinclair og lederen for Fyns Politis forebyggelsesafdeling.
- Min erfaring er, at vi på Fyn ikke har nogle stærke miljøer, men at bekymringerne primært kredser sig om individuelt radikaliserede personer. Skæve eksistenser som har udfordringer af forskellig art simpelthen, siger Per Franch.
Det kan være misbrug, kriminalitet eller en manglende følelse af medborgerskab.
Kirstine Sinclair sætter også en tyk streg under, at det er nogle meget små miljøer, man kan få øje på i Odense, hvis overhovedet nogen.
- De bevægelser man ser i Europa, kan man godt få øje på i Odense, men de er meget, meget små.
- Der har været nogle aktive tilhængere af al-Shabaab i Somalia og nogle bekymringer om bevægelse fra fra bandemiljøer - primært Black Army - og Islamisk Stat-sympati, men så vidt jeg ved, har politi og øvrige myndigheder kontrol med udviklingen.
Faktisk er Odense privilegeret på grund af sin størrelse.
- Det er ikke sådan, at der lige pludselig vokser noget ud af et kælderrum, som igen har hørt om. Man kan godt gå ud fra, at myndighederne ved, hvem de problematiske individer er, siger Kirstine Sinclair, der forklarer, at det skyldes et stærkt netværk mellem frivillige foreninger, såsom moskeer og sportsklubber, samt kommunens frontpersonale.
Samtidig peger hun på, at man i Odense kan holde øje med, hvad der sker i Aarhus og København og foreberede sig til det kommer til byen.
- På den måde har Odense undgået rigtig mange fæle personsager med folk, der tilslutter sig Islamisk Stat.
Og godt nok er det begrænset, hvor mange fynboer der nåede at rejse til Islamisk Stat. Dog var en af de første danske terrorsager fra øen. Den blev døbt 'Terrorsagen fra Vollsmose', hvor i alt ni personer blev anholdt. En af dem fortalte i 2017 sin histoire.