Falk: Det var helt fantastisk

19-årige Rasmus Falk afgjorde igår OB's kamp mod Lyngby. De to mål fra den unge stjerne blev kampens eneste.

OB havde i lange perioder problemer med at finde sammenhæng i spillet, men det ændrede den unge Falk, da han efter en times tid blev skiftet ind i mandagens kamp mod Lyngby.

- Det var helt fantastisk at komme ind og afgøre kampen, siger en stolt Rasmus Falk.

Indtil nu har Rasmus Falk kun spillet få minutter i Superligaen, men den sidste kamp i Superligaens 21. spillerunde gav Rasmus Falk en fantastisk start i sin Superliga-karriere.

- Jeg prøvede bare at nyde øjeblikket, siger Rasmus Falk.

Men det får ikke den unge Middelfartfødte stjerne til at føle et større pres.

- Der er altid pres på i den her branche, men vil ikke sige, jeg føler mig mere presset. Følte mere et pres før, er faktisk mere lettet nu, siger Rasmus Falk.

Den unge OB-spiller nåede at spille sig ind i publikums hjerter på blot et kvarter, og tror på, at han kan gøre det igen.

- Det skal jeg jo sige ja til, siger Rasmus Falk dagen derpå.

Oversigt

    Oversigt