Familie vil klage over anholdelse

En familie fra Odense vil nu klage over politivold. Det sker efter, at en 14-årig dreng brækkede armen og fik en hjernerystelse under en anholdelse torsdag.

Den 14-årige Tamer el-Ali fra Odense er således fredag indlagt på børneafdelingen på Odense Universitets Hospital med en brækket arm og hjernerystelse.

Sammen med en gruppe venner kom Tamer el-Ali kørende på knallert på en sti bag ved Humlehaveskolen i Vollsmose. To politibetjente forsøgte at stoppe gruppen, og ifølge flere vidner skubbede politiet den 14-årige dreng af knallerten. Derfor vil familien nu klage over politiet.

Fyns Politi ville i dag ikke stille op til interview over for TV 2/FYN. Men de afviser alle beskyldninger om, at de skulle have skubbet drengen og fortæller, at drengen selv mistede herredømmet over knallerten.

Oversigt

    Oversigt