Skal man tro på de professionelle odds-sættere, så bliver denne fredag aften sidste gang de fynske fætre i Vkation er med i X Factor.
Victor Vedel Kruse og William Vedel Kristensen fra Odense har de sidste par fredage været på ud af sangkonkurrencen, hvor de af seerne er blevet sendt i farezonen og kun er blevet reddet af en ny optræden.
Nu giver Danske Spil den fynske duo sølle 1,40 i odds, hvilket vil sige at for hver 100 kroner man sætter på at Vkation ryger ud, får man 140 kroner igen.
De odds skal ses op mod de tre andre deltagere i semifinalen. Her får Morten Nørgaard odds 4,25, Mia odds 7,5 og Chili odds 22.
Det tyder således på, at det bliver de tre sidstnævnte, som når finalen.