Farvel til fladskærmen og kummefryseren

Vi smider væk som aldrig før, og ordet affald har efterhånden fået en ny betydning i danskernes forbrugsfest. På genbrugspladserne hober overforbruget sig op.

Odense Renovationsselskab har lavet en opgøresel for TV 2/FYN. I løbet af de seneste fire år er mængden af brændbart affald steget med 160 procent. Mængden af frysere og køleskabe er steget med 127 procent, og mængden af elektronikskrot er steget med 139 procent.

- Allerede nu kan vi se, at folk er begyndt at smide fladskærmstv ud, fortæller Jørgen Garp fra Odense Renovationsselskab.

- Det siger jo helt klart, at folk får flere og flere penge mellem hænderne. Og der skal mindre og mindre til før tingene bliver smidt ud, siger Claus Sørensen, der er kommunikationschef hos Odense Renovationsselskab.