Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Slagter får igen hug for dårlig rengøring

For tredje gang i træk var der problemer med rengøring, da Fødevarestyrelsens kontrollanter kom på besøg hos Mesterslagteren Faaborgvej i Odense SV.

Der var ikke blevet gjort ordentligt rent, selvom kontrollanterne havde påpeget det før. Denne gang resulterede det i en bøde på 15.000 kroner. 

- På emfang i varmt køkken ses der forsat fedtdråber. I to kølerum i kælder samt kølerum i varmt køkken ses der forsat sorte skimmelignende belægning på riste ved fordamper, skriver Fødevarestyrelsens kontrollanter i kontrolrapporten.

- Fryser på lager ved varmt køkken fremstår med sorte belægninger i kanter ved låg, og der er sat et beskidt viskestykke i klemme i den ene ende som tætning. 

- Hylde over skærebord med ny ren emballage fremstår med fast groede produkt rester på underside samt med støv og produktrester på overside, fortsætter styrelsens rapport. 

Sidste gang slagteren havde besøg fra Fødevarestyrelsen var 25. juni. Her blev den dårlige rengøring også påpeget samme med andre forhold. Det udløste en bøde på 10.000 kroner. 

Den dårlige rengøring blev også påpeger ved et besøg allerede den 15. maj. Dengang slap virksomheden dog med en mellemfornøjet smiley.