Fejlkendelse mod OBs Skoubo

Morten Skoubo fra OB får karantænepoints nulstillet efter fejlkendelse i søndagens udekamp mod Brøndby IF.

Morten Skoubo får ingen karantænepoints som følge af den advarsel, han modtog i 86. minut af søndagens superligakamp mod Brøndby IF, oplyser DBU tirsdag.

OB havde appelleret kendelsen til DBU?s Disciplinærudvalg.

Kampens dommer Michael Johansen har efterfølgende gennemset en video-optagelse af kampen, og han er nu enig i, at den tildelte advarsel til Morten Skoubo ikke skulle være givet.

Morten Skoubos karantænepoint for advarslen er derfor nedsat fra 4 point til 0 point.

Karantæne til OBs assistenttræner

OB's assistenttræner Flemming Povlsen er derimod tildelt en spilledags karantæne for gentagne anvendelser af fornærmende, hånende eller upassende sprog eller tegn, protester over dommerens kendelser og for derved at gøre sig skyldig i usportslig opførsel, oplyser DBU.

Oversigt

    Oversigt