Det var uden dramatik, da en 33-årig mand kort efter klokken 04 tirsdag morgen blev taget på fersk gerning i færd med at begå indbrud på Ejby Kirkevej i Odense SØ.
En søn til en ejer af et hus, som han passede, så, at der var lys i et værelse og alarmerede politiet.
Ved anholdelsen erkendte den 33-årige, at han også havde begået indbrud i nabohuset.
Begge steder havde han taget nogle madvarer og lidt småting til sig selv, oplyser vagthavende ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.