Film om barber i Vollsmose triumferer ved prisuddeling

Dokumentarfilmen om "Q’s Barbershop" i Vollsmose og fynskfødte Trine Dyrholm fik priser med hjem fra årets uddeling af Bodilpriser.

Ved den årlige uddeling af Danmarks ældste og meget prestigefyldte filmpris, Bodilprisen, triumferede "Q’s Barbershop" med prisen for Bedste Dokumentarfilm.

"Q’s Barbershop" tegner et anderledes og positivt billede af den udskældte bydel Vollsmose og er lavet af instruktøren Emil Langballe.

Qasim Ahmed Nuur (tv) og Emil Langballe med prisen.
Qasim Ahmed Nuur (tv) og Emil Langballe med prisen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den én time lange dokumentar havde premiere for knap et år siden og handler om barberen og frisøren Qasim Ahmed Nuur.

Hans salon ligger i hjertet af Vollsmose og er et populært hænge-ud sted for byens unge somaliere. 

Her er den somaliskfødte Qasim Ahmed Nuur ikke kun klar med en klipning af hår eller skæg, men er også manden, som lægger rum til gode råd om de store spørgsmål i livet såsom kærlighed, parforhold eller uddannelse.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dyrholms syvende triumf

Lørdag aften bød på mere stjernedrys til Fyn. Den fynskfødte skuespiller Trine Dyrholm kunne nemlig gå hjem med sin syvende Bodil.

47-årige Trine Dyrholm vandt prisen Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin rolle som forførisk stedmor i filmen "Dronningen".

Trine Dyrholm med sin syvende Bodil-statuette.
Trine Dyrholm med sin syvende Bodil-statuette.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Med årets triumf er Trine Dyrholm den mest vindende kvindelige skuespiller ved Bodilprisen nogensinde.

Trine Dyrholm er født i Odense og var kun 18 år, da hun kunne løftede sin allerførste Bodil-pris for sin rolle i filmen "Springflod".

Siden har film som blandt andet "Forbrydelser", "En Soap" og "Hævnen" været med til at sørge for, at hun kan kalde sig for den mest Bodil-vindende skuespillerinde i Danmark.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bodil-priserne bliver uddelt af Danske Filmkritikere og er Danmarks ældste filmpris. I år var det 73. gang, den blev uddelt.

Fakta: Her er vinderne af Bodilprisen 2020

Oversigt

    Oversigt