Fire personer holder skansen på pælene

Fire personer er hoppet ned, men fire sidder stadig på deres pind...eller pæl i Odense Å. De fire sidste har foreløbig siddet i to døgn - og holder en af dem endnu et døgn, venter en check på 20.000 kroner.

Det er HCA Festivals og Odense Aafart, der har arrangeret pælesidningen, der begyndte torsdag middag.

Og fire af otte pælesiddere holder altså ud lørdag. De kan dog maksimalt sidde på deres pæl i tre døgn - indtil søndag middag.

Deltagerne har lov til at forlade pælene to gange 15 minutter i døgnet og må helt selv bestemme, hvordan de vil sidde. må kravle ned fra pælen i to gange 15 minutter hvert døgn.

Pælesidderne skal være udklædte, og publikum afgør, hvem af deltagerne, der er bedst udklædt og belønnes, hvis der er flere end én person tilbage, når de maksimalt 72 timer er gået. Den person løber af med sejren - og de 20.000 kroner.

Oversigt

    Oversigt