Fixerum ud af finansloven i 2017

Venstre var imod fixerum. Finansloven lægger op til støtte i 2016. Desuden er der afsat penge i satspuljen.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at stigningen i narkodødsfald går uden om København, Aarhus og delvist Odense. De tre byer har fixerum. Læs her mere om dødsfaldene og fixerummenes fremtid:

* I 2014 registrerede Rigspolitiet 263 narkorelaterede dødsfald. I 2012 og 2013 blev der registreret henholdsvis 210 og 213.

* I 2012 gav et folketingsflertal bestående af regeringen, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance kommunerne mulighed for at etablere stofindtagelsesrum (fixerum).

* En evaluering viste i foråret, at der er indtaget stoffer 355.255 gange i de tre fixerum, som ligger i København, Aarhus og Odense.

* Venstre stemte dengang imod etableringen og mente, at det var "reel parkering af narkomaner".

* I finansloven for 2016 lægger regeringen op til at støtte fixerummene med 10 millioner kroner i 2016. Fra 2017 skal fixerummene ikke længere være på finansloven.

* Regeringen og partierne bag satspuljen har besluttet at afsætte 25 millioner kroner fra 2016 og 2017 til kommunernes drift af fixerum. Desuden er der afsat otte millioner kroner til forebyggelse af dødsfald på gaden.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Ritzau

Oversigt

    Oversigt