Flere børn fra ghettoer i vuggestue: - Vi har ikke tvunget og truet

Andelen af forældre i udsatte boligområder, der sender deres børn i dagtilbud, er steget efter lov om dagtilbud i boligområderne blev vedtaget.

quote Der er ingen tvivl om, at loven har pushet en dagsorden, vi allerede havde

Susanne Crawley Larsen (R), rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune

Siden en lov om, at alle etårige i udsatte boligområder skal i dagtilbud, er andelen af børn i vuggestue fra blandt andet Vollsmose og Solbakken steget fra 70 procent til 92 procent.

Det viser en kortlægning af loven, som i 2018 blev vedtaget som en del af ghettopakken, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut EVA.

En stigning på 22 procentpoint er en succes, men den ansvarlige på området i Odense Kommune, den radikale rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen Susanne Crawley Larsen, er ikke begejstret for den del af loven, der handler om, at forældrene får frataget børnechecken, hvis ikke de sender deres etårige af sted.

- Vi har haft et fælles mål på Christiansborg og i Odense Kommune. Og i virkeligheden skulle man måske bare glæde sig over, at det er sket. Men Christiansborg har ønsket det på én måde. Jeg har gjort det på min måde uden brug af tvang og trusler. Jeg tror ikke på, at vi bliver et fællesskab og ét folk ved at bruge tvang og trusler.

I en lille håndfuld tilfælde har det dog været nødvendigt i Odense at trække forældrene i børneydelsen.

Ifølge Susanne Crawley Larsen er det imidlertid ikke det, som har fået andelen af småbørn i institution til at stige med knap en tredjedel i de udsatte boligområder.

- Den store indsats er sket ved, at vores sundhedsplejersker har gjort en formidabel indsats lige fra praktisk hjælp til opskrivning til dagtilbud og til at søge friplads i vuggestue, siger rådmanden til TV 2 Fyn.

Loven har skubbet til det

Hun peger også på, at samtalen om, at det er godt for barnet at komme i vuggestue, hvis der ikke bliver talt dansk i hjemmet, og hvis omgangskredsen er lille, har været vigtig.

Fakta om loven

- Vi ved, det er vigtigt, at børnene kommer af sted i vuggestue, hvis de skal blive dygtige til dansk, siger rådmanden.

Susanne Crawley Larsen erkender dog, at loven har haft en effekt. 

- Der er ingen tvivl om, at loven har pushet en dagsorden, vi allerede havde. Nemlig, at det er godt for børn at kom i vuggestue, hvis det handler om at lære at tale dansk og i øvrigt lære at blive en del af det samfund, man senere skal færdes i, siger hun.

- Brug for at få børn i daginstitution

Den konservativ politiker, Mai Mercado, der er valg på Fyn, var med til at skrue loven sammen, da hun var børne- og socialminister i knap tre år frem til 2019.

quote Vi kunne se, at de klarede sig dårligere hele skolelivet igennem

Mai Mercado (K)

Hun siger til TV 2 Fyn, at det var det rigtige at gøre:

- Vi havde brug for at få børn i de udsatte boligområder i daginstitution, fordi når de kom i børnehave som treårige, var det for sent. Derfor lavede vi lovgivningen, hvor vi fik et værktøj mere til at kunne få dem af sted, siger hun og tilføjer:

Hun mener også, at det var nødvendigt, at indføre en sanktion som at fratage forældrene børnechecken. Det skal bare ikke være det første, de tyer til i kommuner med udsatte boligområder.

Mai Mercado, MF, Konservative
Mai Mercado, MF, Konservative
Foto: William Borst Lorentzen

- Vi forudsatte, at man selvfølgelig ikke griber direkte til at true med at tage børnechecken, men at man selvfølgelig starter med dialog, fordi med dialog kommer man længst, siger Mai Mercado.

Hun håber, at flere resultater vil vise sig, når børnene begynder i skolen.

- Jeg håber, at man vil kunne se det om fem år, når de børn kommer i skole. Udfordringen for dem var, at de kom i skole med dårlige kort på hånden, og vi kunne se, at de klarede sig dårligere hele skolelivet.  Det er ikke rimeligt, siger Mai Mercado.

Lov om obligatorisk læringstilbud

Børn fra udsatte boligområder skal ind i et "obligatorisk læringstilbud", når barnet fylder et år, hvis ikke forældrene selv sørger for at få barnet i dagtilbud. Det skal sikre, at børnene lærer dansk og introduceres for dansk kultur og demokrati.

Der er 24 kommuner med udsatte boligområder. På Fyn drejer det sig om Odense og Svendborg.

Udsatte boligområder er i lovgivningen blandt andet defineret ved, at en stor andel af beboere er uden job eller har et lavt uddannelsesniveau. Blandt områderne er også de boligområder, der i loven er defineret som ghettoer.

Først lød vurderingen, at op mod 700 børn kunne ende med at blive tvunget i vuggestue.

Evalueringen fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA viser, at det på landsplan er sket for 35 børn, et år efter at loven trådte i kraft.

15 familier i alt er blev trukket i børneydelse, fordi de ikke ville følge reglerne.

Oversigt

    Oversigt