Flere fynboer har hjerteflimmer uden at vide det: Kirsten blev fejldiagnostiseret

Kirsten Hansen gik i seks år og troede, at hun havde angstanfald. Det viste sig at være atrieflimmer, også kaldet hjerteflimmer.

En hurtig og uregelmæssig puls, fornemmelse af uro i brystet eller svimmelhed. De symptomer gik Kirsten Hansen fra Odense til lægen med i 2004. 

Her konstaterede lægen, at hun havde haft et angstanfald. I 2010 var symptomerne igen så stærke, at hun gik til læge. Nu var det en anden, og hun fik hende til at tage til undersøgelse på Odense Universitetshospital. 

Det viste sig, at hun led af atrieflimmer, også kaldet hjerteflimmer. Det var denne lidelse som forårsagede de angstlignende symptomer. 

- Det er underligt, at man tror, at man har angst, når man i virkeligheden ikke har det, og det senere viser sig, at det er fysisk, siger Kirsten Hansen. 

Hjerteflimmer forårsager blodpropper i hjernen 

Hjerteflimmer er meget hyppigt årsag til blodpropper i hjernen. Men dette kan undgås, hvis man er opmærksom på sygdommen og får behandling. Og det er mange ikke. 

I en undersøgelse foretaget af Kompas Kommunikation på vegne af Pfizer og Bristol-Myers Squibb i samarbejde med Hjernesagen viser, at blandt respondenter fra Syddanmark med hjerteflimmer, som har haft en blodprop i hjernen, opdagede 42  procent først, at de havde hjerteflimmer, da de fik en blodprop.

Og 61 procent af de adspurgte vidste ikke, hvad symptomerne var. Det finder Hjernesagen alarmerende. 

Sådan opleves atrieflimren

- Nogle af de knapper, man skal trykke på, det er at oplyse folk. Så de er klar over, at hvis de går rundt med de her symptomer, er de nødt til at reagere på det og ikke bare slå det hen og sige, det er bare, fordi jeg er lidt stresset, siger Lise Beha Erichsen, direktør i foreningen Hjernesagen. 

Hjernesagen appelerer til politikerne om, at sætte en oplysningskampagne igang. Hvert år rammes omkring 12.500 mennesker af blodpropper, og ifølge Hjernesagen, koster det cirka 2,7 milliarder kroner for samfundet om året. 

Lægerne skal også oplyses

Kirsten Hansen har flere gange oplevet, at praktiserende læger ikke har haft kendskab til sygdommen. 

- Jeg ringede engang til vagtlægen, fordi jeg havde hjerteflimmer om morgenen. Der måtte jeg forklare lægen, hvad det var, siger hun. 

Hun mener derfor også, at lægerne skal oplyses bedre. I dag får Kirsten Hansen medicin for sin hjerteflimmer og lever et helt almindeligt liv. 

- Selve hjerteflimmeren er ikke farlig, men konsekvensen af det kan være det, siger Kirsten Hansen. 

 

Kirsten Hansen gik i seks år og troede, at hun havde angstanfald. Det viste sig at være atrieflimmer, også kaldet hjerteflimmer.

 

Oversigt

    Oversigt