Flere odenseanske slagtere slækker på hygiejnen

Seks slagtere i Odense fik dumpekrakterer ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

Slagter Broe fik bøde oveni

Værst så det ud hos Slagter Broe som måtte inkassere en meget sur smiley. Fødevarestyrelsen konstaterede alt for høje opbevaringstemperaturer mellem 11 og 16 grader.
Derudover var der poser med fersk kød på gulvet, rengøringsmidler i forarbejdsningsrummet og indpakningsmaterialer så tæt på røgovnen, at der var risiko for smittefare.
Det resulterede i en bøde på 10.000 kr udover den sure smiley.

Udover Slagter Broe fik også Allesø Broby Slagterforretning, kødsalget hos Caroline, Jasmin Frugt 2 samt Superbests slagter- og delikatesseafdelinger på både Vollsmose Allé og Hjallesevej en sur smiley efter kontrolbesøget.

Oversigt

    Oversigt