Flere studieboliger i Odense

I år får de studerende lettere ved at finde bolig - antallet af ungdomsboliger er nemlig steget.

En masse nye studerende flytter efter sommerferien til Odense, og derfor går den store boligjagt også i gang. Heldigvis for dem, er der ved studiestart i år kommet over 150 nye ungdomsboliger på boligmarkedet.

Det drejer sig om 88 boliger på havnen, som er en del af boligforeningen Kristiansdal. Alle er dog allerede lejet ud.

Derudover åbner Campus Kollegiet ved siden af universitetet. Det betyder i første omgang 86 nye ungdomsboliger. Odense Kommune vurderer, at der dermed er 3750 boliger i kommunen, som udelukkende udlejes til studerende.

Når Campus Kollegiet står færdigt vil der i alt være 250 nye boliger.

Hvis man er boligsøgende, så har kollegiet åbent hus i weekenden. Læs mere her: https://www.facebook.com/events/508831019266046/

Kommunen investerer

Det er en bevidst strategi fra Odense Kommune, der efterhånden slår igennem.

Politikerne har de seneste år besluttet, at de penge, der bruges på at støtte det almene byggeri i kommunen skal rettes mod studieboliger.

- Hvis vi skal have de mange nye studerende til at få lyst til at blive i Odense efter studietiden, nytter det jo ikke at de er nødt til at pendle frem og tilbage. Man skal bo i byen for at få den ind under huden, siger Jane Jegind (V), Odenses By- og kulturrådmand.

Læs mere om Åbent Hus på Campus Kollegiet her

Oversigt

    Oversigt