Flere trafikale udfordringer: Fem uger med ét spor på trafikeret vej ud af Odense

Der er masser af vejarbejde i Odense, og onsdag morgen tages hul på et nyt.

Onsdag morgen starter en ny omgang vejarbejde i Odense. Denne gang rammer det Otterupvej i den nordlige del af byen.

Fra onsdag og fem uger frem vil der kun være ét spor farbart på Otterupvej mellem Rismarksvej og Bladstrupvej i nordgående retning.

Vejarbejdet og de medfølgende trafikale udfordringer skyldes, at der skal lægges en spildevandsledning på strækningen. Arbejdet forventes ifølge Odense Kommune at være afsluttet 17. april.

Letbane i den anden ende af byen

Også i den anden ende af byen er der i denne uge taget hul på nye vejarbejder.

Mandag morgen påbegyndte Odense Letbane den del af byggeriet, der skal gå på tværs af Munkebjergvej i det sydlige Odense.

Trafikken kan under arbejdet kun passere i ét spor i hver retning, da anlægsarbejdet først bliver udført i den ene side af vejen og dernæst i den anden side af vejen.

Arbejdet med at lægge letbaneskinner gennem de mere end 50 kryds, som letbanen i alt skal passere, er godt i gang.

Netop nu arbejdes der på krydsninger ved FynByen, Hauges Plads og Store Glasvej - og fra mandag 11. marts altså på Munkebjergvej.

Her er den strækning, der delvist spærres på Otterupvej fra onsdag og fem uger frem.
Her er den strækning, der delvist spærres på Otterupvej fra onsdag og fem uger frem.
Foto: Odense Kommune

Oversigt

    Oversigt