Flere vil være sygeplejerske

University College Lilllebælt melder om rekordmange ansøgere. Og et af de fag, der fortsætter med at få rigtig mange kryds, er sygeplejerskeuddannelsen.

Ansøgningsfristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2 udløb søndag, og tallene viser, at 51.200 har søgt på landsplan.

På University College Lillebælt har de modtaget 2256 ansøgninger, hvor et af stedets uddannelser var førsteprioritet. På fem år er ansøgertallet til UCL fordoblet.

Udover læreruddannelsen er en af de helt store trækplastre sygeplejerskeuddannelsen. 321 vil gerne læse til sygeplejerske i Odense, og det er 23 procent flere end i 2014, hvor 262 havde Odense som førsteprioritet. Det er mere end en fordobling på tre år.

Oversigt

    Oversigt