Flittige butikstyve købte stort ind

Tre flittige butikstyve var på "storindkøb", da de mandag blev taget med fingrene i køledisken.

Et kig i døgnrapporten fra Fyns Politi fra onsdag viser, at tre flittige butikstyve har være på spil - i tre forskellige supermarkeder.

Mandag lidt efter klokken 16 "købte" en butikstyv stort ind i Fakta på Skibhusvej i Odense. Han forsynede sig med fire oksecuvetter, tre bakker vindruer, to poser frossen kebab, en bakke kyllingefilet, to bakker laksefilet og ikke mindre end 11 tandbørster. Butikstyven blev dog opdaget og anholdt.

Mandag formiddag var den så gal i Bilka i Odense. Men her valgte butikstyven at tage for sig af varerne inde i butikken. Butikstyven tog 12 dåsesodavand og en kasse kanelsnegle med ud på kundetoilettet ved Bistroen, hvor han spiste kanelsneglene og drak sodavand til.

Og mandag aften kort efter klokken 18 var det så en butik på Vollsmose Allé, der fik besøg af en butikstyv. Butikstyven havde taget to oksefileter, og gemte dem under jakken. Men også denne butikstyv blev afsløret og anholdt.

Oversigt

    Oversigt