Flygtninge arbejder og går i skole - i Bilka

Indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet, lyder det fra flere sider. I Assens kommune har man fundet en mulig løsning - og samarbejder med Bilka.

Det er Assens Kommune og Bilka i Odense, der samarbejder om projektet, hvor 22 indvandrere skal i praktik 37 timer om ugen - med indlagt sprogundervisning.

- Det er en meget relevant situation for vores borgere, så de ikke får det her kulturchok ved at komme ud på arbejdsmarkedet og pludselig skal arbejde 37 timer plus pauser, siger Araz Khan, der er projektleder i Assens Kommune.

Bilka startede projektet i Kolding - og det er nu udvidet til Odense.

- Vi føler, vi har noget samfundsansvar og vil gerne hjælpe folk på vej, og det har vi set som en rigtig spændende opgave, siger Charlotte Strømvig, der er adm. assistent hos Bilka i Odense.

Og flygtningene er glade for deres nye arbejdsplads.

- Det er fedt, at jeg skal arbejde her. Jeg håber på fast arbejde, siger Shefan Isaa fra Syrien.

Se mere om flygtningene i Bilka klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt