Flytning af styrelse til Odense koster dyrt

Regningen for at flytte Socialstyrelsen til Odense løber op i 27,2 millioner kroner, skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge en flytteplan, Socialstyrelsen har lavet, skal styrelsen flytte ind på Edisonsvej 1 i Odense, hvor der er plads til 200 medarbejdere fordelt på tre etager.

Selve flytningen koster 9,1 millioner kroner, mens de resterende 18,1 millioner kroner går til diverse personale-omkostninger.

Der er afsat 1,5 millioner til rekruttering, 2,6 millioner til mulige fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere, som ikke ønsker at flytte med til Odense.

Hertil kommer 7,5 millioner kroner til at sikre, at styrelsen kan have stabil drift under flytningen blandt andet med dobbeltbemanding.

Der er afsat 4,5 millioner til at fastholde vigtige medarbejdere og to millioner kroner til andre formål, skriver Fyens Stiftstidende.

I første omgang ventes medarbejdere i Aalborg og Esbjerg at flytte til Odense i oktober 2016 til Socialstyrelsens nuværende lokaler på Edisonsvej 18 og Skibhusvej 52b.

I næste fase i juni 2017 skal 155 medarbejdere fra hovedstadsområdet flytte til Edisonsvej 1.

Sidste fase med flytning af Tilskudsforvaltningen, HR, kommunikation og ledelsessekretariatet ventes gennemført i december 2017.

Oversigt

    Oversigt