Før DM-semifinale: - Den skal have fuld smadder

Tirsdag aften venter Odense Håndbold masser af intensitet, når holdet i den første DM-semifinale-kamp tager imod Herning-Ikast Håndbold på hjemmebanen i Odense Idrætshal.

Intensitet. Det forudser cheftræner Ulrik Kirkely op til tirsdagens første semifinalekamp om det danske mesterskab i håndbold for kvinder.

Her står Ulrik Kirkelys velspillende og succesrige Odense Håndbold-mandskab foran Herning-Ikast Håndbold på hjemmebanen i Odense Idrætshal.

Odense Håndbold er således igen tæt på det danske mesterskab, og skal forsvare guldet fra sidste sæson.

- Det er jo hele sæsonen som bygger op til det her, siger Odenses uforlignelige målmand Althea Reinhardt.

Med en yderst veloplagt Althea Reinhardt mellem stængerne vandt Odense-mandskabet grundspillet klart. Således gjorde holdet rent bord inden semifinalerne ved i sidste spillerunde, at vinde hele 30-21 over Viborg HK.

- Der er kommet lidt udfordringer

På trods af at Odense Håndbold i overlegent stil lukkede slutspillet med seks sejre i lige så mange kampe, så tager cheftræner Ulrik Kirkely intet for givet før semifinalekampene.

Han peger på, at både hans hold og modstanderne fra Herning-Ikast undervejs i sæsonen har døjet med skader og gravide spillere.

- Der er kommet lidt udfordringer undervejs, og det betyder, at man også har transformeret sig og ændret på spillestilen.

- Men det er også to hold, som har spillet rigtig, rigtig fin håndbold den seneste tid, siger Ulrik Kirkely.

Ulrik Kirkely: -Det er to hold, som har spillet rigtig, rigtig fint håndbold den seneste tid.
Ulrik Kirkely: -Det er to hold, som har spillet rigtig, rigtig fint håndbold den seneste tid.
Foto: August Sandberg

Fynboernes målvogter forudser en kamp med meget syv-mod-seks-spil, og en masse spil ind til stregen og nogle langskud.

- Så det bliver en fed kamp og en spændende kamp, og en også hård kamp. Den skal have fuld smadder, og vi skal ind og nyde det, siger Althea Reinhardt.

Kampen går i gang klokken 20.00. Returkampen spilles 18. maj i Ikast-Brande Arena fra klokken 18.30.

Team Esbjerg og Viborg HK mødes onsdag i den anden semifinale. Her spilles returkampen ligeledes den 18. maj.

Fynsk jagt på ædelt metal

Odense Håndbold er ikke det eneste fynske mandskab der i disse dage indleder jagten på ædelt metal.

GOG fører slutspillet hos håndboldherrerne, OB er klar til fodboldens pokalfinale og basketballholdet fra Svendborg Rabbits tog mandag hul på finaleserien.

Desuden vandt Middelfart Volleyball Klub efter ti års tørke for nogle uger siden det danske mesterskab.

Oversigt

    Oversigt