For få indvandrere er i job: - Jeg havde brug for, at nogen sparkede mig og viste mig vejen

I Odense Kommune er der problemer med at få ikke-vestlige indvandrere i job, men ifølge kommunen er Regeringens plan om nyttejobs ikke den rigtige taktik.

30-årige Adnan Ovcina kører afsted i sin gravemaskine og læsser jord på byggepladsen på Jens Juels Vej i Odense, hvor han arbejder for byggevirksomheden Hansson og Knudsen.

Men det hører til sjældenhederne at se folk som Adnan Ovcina, der kommer fra Bosnien, i arbejde. For Odense Kommune er landets dårligste til at få ikke-vestlige indvandrere i job. 

Mens 73 procent med dansk baggrund er i beskæftigelse i Odense, er gælder det kun 47 procent for ikke-vestlige indvandrere. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Derfor vil beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Brian Dybro (SF), med projektet "Alle skal med Vollsmose" have 70 aktivitetsparate borgere fra Vollsmose i uddannelse eller job hvert år. 

Afslag er stopklods

Selvom Adnan Ovcina i dag er en erfaren murerarbejdsmand, var han for seks år siden på kontanthjælp efter mange afslag, da han søgte læreplads som mekaniker.

quote Det er det, der skal til. Opbakning og én, der klapper på skulderen og siger: skal jeg ikke lige hjælpe dig?

Adnan Ovcina, murerarbejdsmand

Og netop afslag kan for mange ikke-vestlige indvandrere være en stopklods.

- For de fleste er der ikke så meget opbakning derhjemme. Hvis de kommer hjem til deres forældre og fortæller, at de er blevet afvist, er der flere af dem, der heller ikke har haft job og ved, hvordan de skal forklare deres børn, at de skal prøve igen, forklarer Adnan Ovcina.

På byggepladsen ved siden af i Fyrreparken arbejder Hassan Igal. Men inden han fik jobbet, havde han stemplet ind og ud af kontanthjælpssystemet i to til tre år.

- Jeg havde brug for, at nogen sparkede mig og viste mig vejen. Nogen til at give mig lidt råd om at snakke med folk og skrive ansøgninger, siger han.

Hos foreningen Byg til Vækst arbejder man for, at så mange ledige fynboer som muligt kommer i beskæftigelse i byggerisektoren. 

- Det handler om, at der er en troværdig voksen, som har lysten til at gå hele vejen og tage sig af det, der er svært for dem. Så det er et spørgsmål, om man har fået talt ved middagsbordet om, hvad det vil sige at arbejde, siger Paul Philipsen, der er virksomhedskonsulent i Byg til Vækst i Odense Kommune.

Adnan Ovcina er glad for sit job - men han havde også svært ved at håndtere afslagene.
Adnan Ovcina er glad for sit job - men han havde også svært ved at håndtere afslagene.
Foto: Flemming Ellegaard

Drop nyttejob

Regeringen vil gerne tvinge de ikke-vestlige indvandrere i nyttejob 37 timer om ugen, men både Brian Dybro og beskæftigelses- og arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge (SF) mener ikke, at det er den rette taktik.

- Giv folk en gulerod og tro på fremtiden, så de kan forløse den drøm, som mange har om at få et arbejde. Lidt tro på, at man kan løfte folk, siger Karsten Hønge.

Over tre år skal der med 12 millioner kroner gøres en ekstra indsats for 400 aktivitetsparate borgere i Vollsmose, og forventningen er, at 70 om året kommer i uddannelse eller job.

- Vi er nødt til at afsætte ekstra penge til dem, der har det sværest. Som er længst fra arbejdsmarkedet. Og det kan lykkes, det har vi erfaringer med. Så blomstrer de op og bliver gode medarbejdere, fastslår Brian Dybro.

På byggepladsen er både Hassan Igal og Adnan Ovcina enige i, at det er det rigtige.

- Det er det, der skal til. Opbakning og én, der klapper på skulderen og siger: "skal jeg ikke lige hjælpe dig", nikker Adnan Ovcina, der er glad for det job, han har nu.

Odense Kommune er landets dårligste til at få ikke-vestlige indvandrere i job - det skal nyt projekt ændre på