Forældre glæder sig over flere pædagoger

Aftalen mellem Regeringen, SF og Enhedslisten om penge til flere pædagoger i daginstitutionerne glæder foreningen Odense ForældreOrganisation.

Pengene vil ifølge aftalen betyder 600 flere pædagoger og medhjælpere i institutionerne, og for en by af Odenses størrelse vil det betyde 20-25 fuldtidsstillinger.

- Vi er glade for, at pengene denne gang er øremærket, så de skal bruges på at løfte normeringerne. Odense er en af de kommuner i landet med de dårligste normeringer, og daginstitutionerne har lidt under massive besparelser de sidste mange år. Det giver derfor god mening, at ansætte mere personale, siger formand for Odense ForældreOrganisation, Heidi Lykke Schultz.

I følge foreningen er Odense i bund i forhold til normeringerne i daginstitutionerne. Odense ForældreOrganisation vil derfor kraftigt opfordre til, at Odense søge penge fra den pulje, der oprettes med finanslovsaftalen.

- Der ligger et stort oprydningsarbejde foran os i Odense. Nu vil den kommende tid først og fremmest vise, om Odense Kommune søger andel i pengene - hvilket forhåbentlig er en formalitet. Dernæst vil tiden vise, hvordan de anvendes i praksis i kommunens børnehuse, siger Heidi Lykke Schultz

Oversigt

    Oversigt