Forældre til autistiske børn: Lukning af Enghaveskolens børnehavepladser er en spareøvelse camoufleret som velfærd

Flere børn diagnosticeres med autisme, og Odense Kommune vil oprette særskilte afdelinger i almindelige børnehaver. Men det kan autistiske børn ikke klare, lyder det fra flere forældre til børn med autisme.

Odense Kommune vil sende flere børn med autisme ud i almindelige børnehaver. Dog i skærmede afdelinger.

Udgifterne til børn og voksne eksploderer i disse år. i 2022 blev kommunernes budget på det specialiserede socialområde overskredet med 2,9 milliarder kroner.

I Odense Kommune er økonomien på området også presset, og det skyldes blandt andet et stigende antal børn med udviklingsforstyrrelser som autisme.

Det kan mærkes på Enghaveskolen, der er en specialskole og ditto børnehave, som tilbyder undervisning til elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme.

Her bliver der nu bliver skåret i antallet af børnehavepladser.

- Vi mener ikke, at det her gør en positiv forskel. Tværtimod. Det er i vores optik en spareøvelse, der bliver pakket ind i velfærd. Og det er ikke velfærd at sende autistiske børn ud i det almene. Ikke denne her gruppe i hvert fald, siger Signe Lang Holmgaard, der er mor til Carl, der går i Enghaveskolens børnehave.

Enghaveskolen i Odense rummer nogle af de børn i kommunen, der har de sværeste udviklingsforstyrrelser, eksempelvis autisme. 

Her er antallet af elever steget voldsomt. I skolens børnehaveafdeling gik der for 10 år siden 8 børn. I dag er der 36.

Derfor vil Odense Kommune dels udvide skolen og børnehavens fysiske rammer. Men derudover vil kommunen altså også skære ned på antallet af børn, der fremover skal gå der.

I stedet for 36 børnehavebørn skal der fremover være 24 børnehavepladser. 

Samtidig oprettes der 24 pladser med særlige pædagogressourcer i tre andre institutioner i kommunen. Men det mener forældre til børn i Enghaveskolens børnehave er en rigtig dårlig ide.

Skemalagt

Femårige Carl har diagnosen infantil autisme. Han har endnu ikke noget sprog, og hans dag er skemalagt på minuttet.

- Strukturen her fylder hele dagen. Vi arbejder ud fra en TEACCH-inspireret pædagogik (Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped CHildren, red.), hvor vi visualiserer hele barnets dag, siger Mette Hvid Jacobsen, der er pædagog i Enghaveskolens børnehave.

Struktur, træning og ro er altaafgørende. Ellers bliver Carl utryg, og hans udvikling går i stå, fortæller hans mor Signe Lang Holmgaard:

- Han bliver enormt hurtigt overstimuleret af sanseindtryk. Ting, vi andre ikke lægger mærke til. Og han har derfor også brug for stor voksenstøtte.

Forældre rystede

Odense Kommunes beslutning om at nedlægge en tredjedel af pladserne i specialbørnehaven på Enghaveskolen og i stedet oprette 24 pladser til autistiske børn i særlige afdelinger i almindelige børnehaver ryster forældrene.

- Jeg ved som mor og som forælder til den her type børn, hvor afgørende det er, ikke bare for barnet, men for hele familien, at man kommer i det rette tilbud, siger Signe Lang Holmgaard.

- Der er langt flere end 24 børn i Odense Kommune, som har behov, der svarer til vores børns, siger Lone Boldt Maagaard, der er mor til Asger, som også går i børnehaven.

En almindelig børnehave med masser af børn, støj og mange forskellige aktiviteter dur ikke for Signe Lang Holmgaards søn Carl. Familien har prøvet.

- Det, som man ellers forbinder med liv og glæde i en almindelig børnehave, var enormt stressende for Carl. Han forstod ikke, hvordan han skulle interagere med de andre børn, hvordan han skulle indgå i lege, så hans strategi var at løbe hen i et hjørne og gemme sig under et tæppe. I stedet for at udvikle sig, gik han faktisk tilbage.

Vil nyde godt af fællesskabet

Odense Kommune mener, at en stor del af de autistiske børn, med dobbelte pædagogressourcer og med udgangspunkt i egne stuer og legepladser, i fremtiden vil nyde godt af nærheden til børnene i en almindelig børnehave.

Det tvivler forældrene her dog på.

- De har ikke brug for at komme ud og spejle sig i det almene. De kan slet ikke rumme det almene, og de lærer ikke noget af det, siger Signe Lang Holmgaard.

- Jeg tænker, at vi måske har en eller to, der vil kunne rumme et alment tilbud på de her dobbelte ressourcepladser, men det vil også maksimalt være det, siger Mette Hvid Jacobsen.

En eller to ud af hvor mange?

- 36 børn.

Carls mor mener, at Odense Kommunes plan om at sprede det stigende antal børn med autisme handler om økonomi, og forældregruppen opfordrer politikerne til at ændre beslutningen, så kommende børn med autistiske diagnoser kan få samme tilbud som børn i dag.

- Det er også bare sådan, at det kommer til at kunne svare sig økonomisk på længere sigt. Fordi gør man det ikke, sender man dem ud i del almene med det funktionsniveau, vores børn har, ryger de i mistrivsel, og deres udvikling går tilbage. Det kommer kommer til at gå ud over deres familier, siger Lone Boldt Maagaard.

Børn- og ungerådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) forstår godt forældrenes bekymringer. Men hun understreger, at børnene med autisme ikke skal ud at gå i en almindelig børnehave blandet med de øvrige børn fra morgen til eftermiddag. 

- De er ikke alene med den bekymring, for antallet af børn med en autismediagnose er steget voldsomt. Vi er simpelthen nødt til at opruste pladser og ikke nedlægge pladser. Så vi kommer ikke til at spare penge på det her, vi kommer til at bruge penge, siger Susanne Crawley til TV 2 Fyn.

Flere og flere diagnosticeres med autisme, fordi diagnosekategorien er ændret. En overlæge i børnepsykiatri er dog bekymret for at børn med autisme skal ud særlige afsnit i en almen børnehave.

Oversigt

    Oversigt