Forlod hjemmet på el-cykel: 82-årig fundet nær sin bopæl

Fyns Politi efterlyser den 82-årige mand Helge Rasmussen, der mandag klokken 12.30 forlod hjemmet i Odense på el-cykel.

Opdatering
Clock19. aug 2019, kl. 19:38
Fyns Politi oplyser, at den 82-årige mand er fundet nær sin bopæl.

Fyns Politi efterlyser mandag eftermiddag den 82-årige mand Helge Rasmussen. 

Han har forladt sit hjem på Nytoften i Odense SØ omkring klokken 12.30 mandag. Den 82-årige lider af demens.

Manden kørte fra hjemmet på en hvid el-damecykel, fordi han havde et kort ærinde, men han er ikke set siden. Vagtchefen ved Fyns Politi oplyser til TV 2/Fyn, at man mener, han kan være nået langt, da han er udmærket kørende på cyklen.

Han beskrives som 170 centimeter høj. Han var iført blå jakke, blå bukser og en blå eller grå cykelhjem, da han forlod hjemmet. 

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde manden, kan man ringe 114.