Forvirring om mundbind på Odense Banegård: - Jeg blev noget forundret

Fra lørdag skal alle på Odense Banegård bære mundbind, men en besked til butikkerne har givet anledning til forvirring: Skal mundbindet også bæres inde i butikkerne?

Alle passagerer og ansatte i Odense Banegård Center (OBC) skal fra på lørdag bære mundbind, når de færdes på banegården, men en besked fra butikkernes udlejer, ATP Ejendomme, har skabt forundring.

I beskeden skriver ejendomsudlejeren nemlig, at alle medarbejdere og kunder i centerets butikker skal bære mundbind eller visir.

ATP Ejendomme
ATP Ejendomme er vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelser og skriver:
Clock22. aug 2020, kl. 09:06
"Vi har her til morgen sendt en mail til vores kunder i Odense Banegård Center, hvor vi beklager, at vi var en postgang for tidlig ude i forhold til vores anvisninger i brugen af mundbind og visir i Odense Banegård Center. Da der endnu ikke er udstedt en bekendtgørelse, som fastsætter de konkrete regler for OBC, opfordrer vi dem til at holde sig orienteret på https://politi.dk/coronavirus-i-danmark og følge anvisningerne her.vi her til morgen har sendt en mail til vores kunder i Odense Banegård Center, hvor vi beklager, at vi var en postgang for tidlig ude i forhold til vores anvisninger i brugen af mundbind og visir i Odense Banegård Center. Vi opfordrer dem til at holde sig orienteret på https://politi.dk/coronavirus-i-danmark og følge anvisningerne her."

Det har skabt forvirring hos ekspedienterne i Bager From i OBC, der har forstået beskeden som om, at bagerjomfruerne skal beholde mundbindet på i hele arbejdstiden - ligesom kunderne skal have mundbind på.

- Jeg blev noget forundret, da jeg læste det, for det er ikke sådan, jeg har forstået det på Søren Brostrøm (direktør for Sundhedsstyrelsen, red.), fortæller ekspedient Tina Kjeldgård.

Indkøbt mundbind

I nyhederne havde Tina Kjeldgård hørt, at hun fra på lørdag skulle bære mundbind til og fra arbejde, fordi hun arbejder på en banegård. 

Det bekræfter Transportministeriet over for TV 2 Fyn. Ministeriet oplyser, at banegårdens butiksansatte ikke skal bære mundbind, når de er på arbejde. Mundbindet skal udelukkende anvendes, når de ansatte går til og fra arbejde gennem banegården.

På nuværende tidspunkt er der ingen retningslinjer om, at butiksansatte skal bære mundbind.

- I beskeden fra vores udlejer står der med store bogstaver, at ALLE SKAL have mundbind eller visir på, når de er på arbejde, men det forstår jeg ikke, for hvorfor skal de så ikke have mundbind på i Rosengårdcentret, spørger Tina Kjeldgård.

Bager From har for en sikkerheds skyld indkøbt både visirer og mundbind.

ATP Ejendomme bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har sendt beskeden, men det har siden da ikke været muligt at få yderligere kommentarer.