Franck A genåbner: Ombygning er i fuld gang

Franck A genopstår med den anerkendte kok Per Hallundbæk ved roret. Ombygningen er i fuld gang, og det forventes, at restauranten åbner midt i november.

Siden 1920'erne havde Franck A været en del af bylivet i Odense. I 2013 lukkede det til stor ærgelse for mange. Men den 13. september 2017 kom nyheden om en genåbning af Franck A - til stor glæde for mange. 

- Det er overvældende, at vi allerede har 1.000 forespørgsler på borde. Det er sindssygt mange - det er en hel uge, der fyldt ud. Vi har intet præsenteret endnu, så det er vildt, siger Per Hallundbæk, køkkenchef ved Falsled Kro og en af de tre nye ejere af Franck A.

Udover Per Hallundvæk står manden bag Jensens Bøfhus, som tidligere var i lokalerne, hvor Franck A genopstår, Palle Skov Jensen, og restauratør Claus Skovsted bag samarbejdet om Franck A. Sammen skal de tre nu lave et Franck A anno 2017, som forventes at åbne i midten af november. 

- Man kan ikke leve på, hvad ting har været. Det bliver ikke en copy-paste, men folk kan genkende det, sagde Per Hallundbæk til TV 2/Fyn, da nyheden om det nye Franck A kom frem.

Alt skal laves om i de gamle lokaler

I denne uge er ombygningen af lokalerne i Jernbanegade i Odense gået i gang. I weekenden blev der ansat personale, og den nye ejer Per Hallundbæk har allerede fået bunkevis af reservationer til spisning, når stedet åbner. 

- Vi har fået ryttet alt gammelt inventar ud, og så skal vægge og gulve rives ned og op. Det hele skal laves om, så det er et stort projekt, siger Per Hallundbæk. 

Per Hallundbæk bliver administrerende direktør og køkkenchef i det nye Franck A. Selvom han har en ni år lang baggrund på eksklusive Falsled Kro, er han glad for sin nye stilling. 

Genåbning med blandet modtagelse

Nyheden om, at Franck A genopstår i nye rammer blev modtaget af publikum med lige dele glæde og tvivl på projektet. Nogen ser frem til et sted, hvor der vil være god mad, drinks og mulighed for at more sig til langt ud på natten.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens andre tvivler på, at man kan puste liv i den gamle institution i byen. Et sted, der indtil midten af halvfemserne var et oplagt gå-i-byen-sted for odenseanerne og fynboerne. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er endnu ikke helt på plads, hvornår Franck A lukker op for gæsterne. Men det forventes, at lokalerne står klar i midten af november. 

Per Hallundbæk har dog mest oplevet, at folk er positive omkring projektet. Foruden mange forhåndsreservationer til noget, hvor konceptet, menuen og stedet endnu ikke er præsenteret, har han fået mange tilkendegivelser i mundtlig form. 

- Langt overvejende er folk positive, og vi er utroligt ydmyge over for den respons, vi har fået. Nogen ønsker en ny version, andre ønsker det gamle Franck A. Men det bliver en Franck A version 2017, hvor vi håber på at kunne genskabe den gamle stemning, hvor man fortsætter ind i natklublivet efter maden, siger han og fortsætter:  

- Vi skal ikke hænge os i, hvordan man gjorde førhen. Det er en helt anden måde, man går ud og spiser på nu. Men jeg tror på, at vi kan genskabe den gode stemning, fordi lokalet er unikt.

Her kan du få et historisk tilbageblik på Franck A:

Historisk tilbageblik: Franck A

For nylig blev det offentliggjort, at det tidligere Franck A. i Odense genåbner. Den legendariske restauration har ligget på adressen siden 20´erne, men måtte i 2013 dreje nøglen om og give plads til Jensens Bøfhus. Lige nu er stedet en byggeplads og ligner ikke noget, der snart åbner. Vi havde vores reporter, Signe Ryge, ude på stedet for at høre om genåbningen.
Det bliver ikke en kopi af dét historiske Franck-A, der møder gæsterne, når den odenseanske restaurant Franck-A igen slår dørene op.

Oversigt

    Oversigt