Fri passage for fisk

Første spadestik blev taget i Munke Mose, hvor fiskenes vej gennem Odense Å skal lettes.

Det 14 millioner kroner dyre projekt, skal give fiskene deres egen passage i Odense Å. Det skulle gerne give en positiv effekt på den fynske bestand af havørreder.

- Problemet har været, at havørreden der trækker op i Odense Å for at gyde ikke har let ved at komme forbi passagen, siger projektleder ved Havørred Fyn, Steffen Hinchely.
 
Mens forholdene forbedres for fiskelivet, må odenseanerne finde sig i at det nu er menneskene der har fået forhindringer. Det er nemlig først til november, at fiskepassagen, broen og de nye siddepladser langs åen er færdige.

Odense Kommune og staten deles om udgifterne til projektet.

Oversigt

    Oversigt