Fyns Politi efterlyser flugtbilist

En ung kvinde blev natten til lørdag påkørt af en bilist i Odense. Bilisten stak af fra uheldsstedet, og efterlyses nu af politiet.

Ulykken skete klokken 00.20 i krydset Allégade og Absalonsgade. En 25-årig kvinde kom cyklende, da hun bliver ramt at en bil.

Efter uheldet stak bilisten af ad Allégade mod øst.

- Bilen, der ramte kvinden, beskrives som en rød personbil af lidt ældre dato, fortæller vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

Efter påkørslen blev den 25-årige kvinde kørt på Akutmodtagelsen på OUH for nærmere undersøgelser.

- Hun havde smerter i nakken og ryggen, men havde ikke fået alvorlige skader, siger vagtchef Steen Nyland.

Eventuelle vidner kan kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt