Fynsk bandeballade: Søren Pind kaldt i samråd

Søren Pind er kaldt i samråd for at svare på, hvad han vil gøre ved den aktuelle rocker/bande-konflikt. En konflikt, der er blusset op efter drabet på medlem af banden Black Army.

De seneste ugers ballade i bandemiljøet på Fyn lander nu på bordet hos justitsminister Søren Pind. 

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen har kaldt ministeren i samråd ovenpå drabet på et medlem af banden Black Army i Vejle i sidste uge og den efterfølgende uro, det har skabt. 

Lokal utryghed

- Det skaber utryghed lokalt, når der næsten dagligt er beretninger om mord, overfald og nedlukning af områder på grund af bandekonflikt, siger Trine Bramsen. 

Tirsdag blev en 22-årig mand med relationer til Black Army stukket ned i Vollsmose. Og onsdag kørte op mod 500 personer paradekørsel gennem Odense efter begravelsen af et 31-årigt medlem af Black Army. 

Pind må tage ansvar

- Jeg savner, at Søren Pind kommer ud af sit skjul og tager ansvar for situationen, siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, 

Loven skal strammes

Socialdemokraterne er villige til at se på, om lovgivningen indenfor rocker/bande-området skal strammes. 

Søren Pind skal svare på spørgsmål i et samråd torsdag 16. juni klokken 8.00.

Oversigt

    Oversigt