Fynsk mand sigtet for vold efter kvindes død

En 41-årig mand fra Odense er blevet sigtet for grov vold mod den 53-årige kvinde, der blev fundet død i Otterup tirsdag morgen. Manden og kvinden er bekendte.

Kvinden havde åbenlyst være udsat for vold, men det vides ikke hvad hun døde af.

- Volden blev påført for flere dage siden, så vi kan ikke sige, om det har noget at gøre med hendes dødsfald, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen

Kvinden blev hentet af en ambulance på sin kærestes adresse i Otterup. Hun døde i ambulancen tidligt tirsdag morgen.

- Manden er ikke hendes kæreste. Kvinden og den sigtede er bekendte, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

Den 41-årige mand er indtil videre sigtet for grov vold. Onsdag kl. 10 skal kvinden obduceres.

- Obduktionen er afgørende for den videre efterforskning, siger Henrik Justesen. 

Oversigt

    Oversigt