14. okt. 2021 kl. 11:18
Syddansk Universitet

Fynsk professor skal hjælpe Frankrig med tre væsentlige problemer

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Institutleder Jens Troelsen fra Syddansk Universitet har forsket i sammenhængen mellem vores byers indretning og befolkningens aktivitetsniveau, og nu skal han inspirere Frankrig.

Fynboerne og resten af danskerne er kendt for velvilligt at trampe i pedalerne, når de skal fra A til B. Og derfor skal de nu være med til at inspirere uden forlandets grænser.

Den fynske professor Jens Troelsen, der forsker i sammenhængen mellem vores byers indretning og befolkningens aktivitetsniveau, er nemlig blevet inviteret til Paris for at tale om Danmark som cykelland.

Et område, hvor vi adskiller os markant fra Frankrig og de fleste andre lande i Europa, lyder det.

- I Danmark er cyklen et vigtigt transportmiddel i dagligdagen, hvor den i mange andre europæiske lande mest er en fritidsbeskæftigelse, siger han.

Læs også: Fire gange har stor vandsalamander bremset fynske byggeprojekter
Gå tilbage Del
14. okt. 2021 kl. 6:18

Fire gange har stor vandsalamander bremset fynske byggeprojekter

Privatfoto

Sidste weekend blev stor vandsalamander fundet ved byggegrund i Strib. Tre andre gange har den fredede paddeart sat en kæp i hjulet på byggeprojekter på Fyn. Få overblikket her.

I første weekend af oktober fandt modstandere af et højhusbyggeri i Strib tre store vandsalamandere nær byggegrunden. 

Paddearten er fredet, og derfor vil aktionsgruppen, som modstanderne har etableret, have byggeriet stoppet. Middelfart Kommune mener dog ikke, at et muligt fund af stor vandsalamander vil få indflydelse på byggeplanerne. Miljøundersøgelsen, som Middelfart Kommune fik foretaget i foråret, viser, at det fredede dyr ikke er på grunden. 

Mens Middelfart Kommune venter på en officiel henvendelse fra aktionsgruppen om fundet, kan du her læse om tre andre gange, stor vandsalamander kom i vejen for byggeprojekter på Fyn. 

Miljøundersøgelse kom på bagkant 

Hvor? Nord for Duedalen, Vissenbjerg, Assens Kommune

På ovenstående placering vil arkitektfirmaet Archidea gerne bygge 58 lejeboliger. Den 5. januar i år beslutter Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune, at byggeprojektet kan sættes i gang med udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg blev sendt i otte ugers høring, hvor ingen høringssvar kom ind. Forslag til lokalplan bliver undersøgt i henhold til miljøvurderingsloven. Her vurderes det, at der ikke er behov for at udarbejde en miljøvurdering af lokalplanen, da planen ikke vil have betydelige indvirkninger på miljøet. Forslag til lokalplan sendes fire uger i offentlig høring, hvor 12 høringssvar sendes ind. Nogle af høringssvarene er fra borgere, der har fundet stor vandsalamander i byggeområdet.

Den 28. september foretages en undersøgelse inden for lokalplanområdet. 

Den 29. september indstillede Miljø, Teknik og Plan til at få foretaget en udarbejdelse af en ny miljøscreening i forbindelse med lokalplanen blandt andet på grund af mulig forekomst af stor vandsalamander. Denne indstilling blev godkendt af byrådet samme aften.

Kim Walsted Knudsen, fagligkoordinator ved Assens Kommunes Natur- og Vandløbsteam, oplyser at undersøgelsen den 28. september ikke viste fund af paddearten, men at det forventes, at stor vandsalamander er i området omkring byggegrunden, og at kommunen derfor vil have lavet en udvidet undersøgelse i foråret, der formentlig vil resultere i etablering af afværgeforanstaltninger til gavn for det fredede dyr.

Stor vandsalamander lukkede motocrossbane

Hvor? Motorsport Center Fyn, Kærbygårdevej, 5220 Odense SØ

Mellem 23. maj og 21. august 2016 var Odense Kommunes VVM-undersøgelse i offentlig høring. I byggeprojektets høringsperiode mellem 23. maj og 21. august 2016 gjorde en borgergruppe af modstandere til byggeriet Odense Kommune opmærksom på, at biologer i foråret fandt yngel af stor vandsalamander, til trods for at kommunens miljøundersøgelse ikke havde vist fund af paddearten. Herefter fulgte en ekstra høring i efteråret 2016. I januar 2017 beslutter By- og Kulturudvalget i kommunen, at motocrosscentret skal bygges, og I marts 2020 står Motorsport Center Fyn færdig.

Efter udvalgets vedtagelse af byggeriet i 2017 klagede flere borgere, som Planklagenævnet skulle behandle. Den 21. december 2020 afgjorde nævnet, at Odense Kommunes udarbejdede miljørapport og lokalplan ikke tager hensyn til påvirkningen og beskyttelsen af stor vandsalamander. Planklagenævnet ophævede tilladelsen til det nybyggede center, som blev lukket.

I begyndelsen af februar begyndte By- og Kulturudvalget på en ny lokalplan, der skal lovliggøre motocrossbanen. Derfor skulle Fyens Motor Sport få lavet en ny miljøvurdering, som foreningen i april modtog knap en million kroner til af Odense Kommune. Miljøvurderingen er netop nu i sin slutfase, oplyser talsperson for Fyens Motor Sport Louise Laustsen..

Fund gav ekstra byggeplaner ved kanalforbindelse

Hvor? Odins Bro, Odense Kommune

I marts 2006 udføres en miljøundersøgelse af området, hvor der i den efterfølgende rapport ikke nævnes fund af stor vandsalamander. I den efterfølgende offentlige høringsfase modtog kommunen en række indsigelser om indgrebet på Hedviglund og Strandskoven.

Derfor blev der udført ekstra undersøgelser vedrørende mulig forekomst af padde- og flagermusarter i området. I december kom tillægget til den oprindelige miljøundersøgelse, hvori det står, at undersøgelsen viste blandt andet stor vandsalamander i området.

Sara Fuglsig

Byggeriet blev gennemført, men fundet medførte, at der skulle gennemføres afværgeforanstaltninger for at sikre områdets økologiske funktionalitet. Hvilket omfattede forbedring af levesteder for stor vandsalamander blandt andet ved udgravning af vandhuller, opsætning af paddehegn langs vejen samt etablering af faunapassager under vejen.

Professoren skal tale til et event i Paris, hvor næste års Tour de France-rute bliver præsenteret. Her skal Jens Troelsen inspirere Paris’ borgmester for ’transformation of public spaces and mobility’ til, hvordan man med cykler kan afhjælpe trængelsproblemer i trafikken, sundhedsproblemer og klimaproblemer.

Cyklerne kan afhjælpe tre væsentlige problemer

Ifølge professoren bør man tænke transportformen cykling ind i alle større byers hverdag.

- Hvis vi indretter vores byer, så de fremmer cyklisme, kan det være en nøgle til at afhjælpe tre væsentlige problemer på en gang, siger han.

Blandt andet har cyklen ifølge ham potentiale til at hjælpe med at løse problemstillinger indenfor trafik.

- De store byer bliver større, og det skaber trængsel, når endnu flere skal bevæge sig rundt. Her kan cyklen være en nøgle til at løse trafikale problemer, siger han.

Læs også: Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde om letbanen
Gå tilbage Del
14. okt. 2021 kl. 9:55

Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde om letbanen

Julie Lapp

At politikerne holder tilbage med oplysninger om Odense Letbane, undrer flere borgere i Odense, men det giver god mening, vurderer juraprofessor.

Flere odenseanere undrer sig over, at politikerne er så hemmelighedsfulde med oplysninger om letbanen og dens fremtid.

Onsdag mødtes Økonomiudvalget i Odense Kommune til en ekstraordinær og fortrolig orientering om letbaneprojektets fremtid.

Efterfølgende ønskede ingen af politikerne at fortælle, hvad de fik at vide om letbanen.

- Der er lige præcis den åbenhed, der skal være, så selskabet på ene side har en god mulighed for at passe på skatteborgernes penge over for underentreprenører, der gerne vil se, om de kan få så meget som muligt ud af kontrakten som overhovedet muligt, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

- På den anden side skal der være en offentlighed om rammer, retning og fremdrift i et projekt som Odense Letbane, fortsætter borgmesteren.

Juraprofessor: Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde

Uden at vide konkret hvilke oplysninger der kom frem mødet, fortæller Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, at offentlighedsloven er indviklet, når det gælder, hvad borgerne må få at vide og ikke må få at vide.

Hvad er offentlighedsloven?

Formålet med loven er at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning. 


Loven skal medvirke til at skabe interesse for forvaltningen, men også til at styrke tilliden til myndighederne. 

Der er en lang række undtagelser til, hvad borgerne i Odense kan kræve at få at vide om et offentligt projekt som Odense Letbane.

- Det lyder umiddelbart rigtig, at der kan være en helt velbegrundet årsag til, at der skal være hemmelighed omkring oplysningerne, siger Sten Schaumburg-Müller.

De seneste dage, uger og måneder har der i medierne været historier om problemer med letbanens værksted, en konflikt med Banedanmark og nye krav fra den spanske entreprenør Comsa, og her skal politikerne ikke melde detaljer om konflikterne ud til borgerne i Odense.

- Det vil sige, at der kan ligge nogle forhandlinger med en underentreprenør, og det vil typisk være undtaget af offentlighedsloven, siger Sten Schaumburg-Müller.

Med andre ord kan udsigten til en retssag gøre, at politikerne ikke må videregive oplysningerne, der er kommet frem på mødet.

- Jeg kan godt forstå, der er stor interesse. Vi har som ejere fået en fortrolig orientering, som vi ikke må eller kan videregive, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).

- Som politikere har vi en fortrolig viden, som vi skal forvalte bedst muligt til glæde og gavn for odenseanerne, siger ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K).

Holder mere hemmeligt

Når det er sagt, fortæller juraprofessoren, at forvaltninger generelt i Danmark har en tendens til at holde på flere oplysninger, end hvad nødvendigt er.

- Der er en vis tradition for at holde mere hemmeligt, end der er hjemmel til i loven, siger Sten Schaumburg-Müller, der dog ikke kender detaljerne i letbanesagen godt nok til at vurdere, om det kan være tilfældet her.

Efter mødet forsikrede Peter Rahbæk Juel, at han fortsat har tillid til letbaneselskabet, og at man forventer, at den holder sig inden for både budget og tidsplan.

Odense Letbane skulle oprindeligt have åbnet i 2020, men den blev i første omgang forsinket til 1. september 2021 og senere igen til “årsskiftet”. Det er stadig uvist, præcist hvornår Odense Letbane kører med passagerer for første gang . 

Ser man på problemstillinger om sundhed og klima, kan cyklen også hjælpe.

- Cykling kan som en del af et aktivt liv gøre noget ved de voksende problemer med livsstilssygdomme og overvægt som følge af inaktivitet, siger han og fortsætter:

- Endelig kan cyklerne understøtte en klimadagsorden i forhold til FN’s Verdensmål om bæredygtighed, siger professoren.

Deltager sammen med Kronprins Frederik

Jens Troelsen er en del af en dansk delegation med H.K.H. Kronprins Frederik og erhvervsminister Simon Kollerup i spidsen. 

Efter rutepræsentationen deltager de i et event i Danmarkshuset på Champs-Élysées, der sætter fokus på sund livsstil, madglæde og cykelkultur.

Anledningen er, at Danmark i juli 2022 er vært for ’Le Grand Depart’. Verdens mest berømte cykelløb indledes med en enkeltstart i de københavnske gader, der til daglig befærdes af mange tusinder af cyklister, der bruger cyklen som transportmiddel til og fra arbejde, studier og daginstitutioner.

11. dec. 2024 kl. 18:08
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Ældre dame kommet alvorligt til skade - nu jagter politi flugtbilist

LYT
Del
Link
kopieret!

En 71-årig dame har muligvis brækket hoften, efter hun blev kørt ned i krydset mellem Odensevej og Jyllandsvej i Middelfart.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Hun kommer cyklende i østlig retning af Odensevej, og bilisten kommer kørende imod hende og skal dreje til venstre ad Jyllandsvej. Det er her, påkørslen sker, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard.

Ifølge vagtchefen får sammenstødet ikke føreren af bilen, der er en nyere, sort Skoda Fabia, til at stoppe.

Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 15.15, hvorpå kvinden blev hastet med ambulance til Kolding Sygehus. Hun er uden for livsfare.

Har man oplysninger om bil eller bilist, bedes man kontakte Fyns Politi på 114.

11. dec. 2024 kl. 14:56
Tophistorie
Local Eyes

Cyklist dræbt i voldsom ulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

En 83-årig mand er natten til onsdag afgået ved døden efter en trafikulykke på Tåsinge 3. december i år.

Ved ulykken blev manden påkørt af en varevogn, mens han selv var på cykel. Umiddelbart efter ulykken meddelte Fyns Politi, at cyklisten var svært tilskadekommen.

Føreren af varevognen - en 42-årig mand fra Litauen - er i dag blevet sigtet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, da han ifølge sigtelsen var faldet i søvn under kørslen.

Manden erkendte sig skyldig i uagtsomt manddrab, men nægtede at være faldet i søvn.

Omdelte aviser

Den 42-årige blev i dag fremstillet ved et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg. Her fandt retten begrundet mistanke for, at han var faldet i søvn, oplyser anklager hos Fyns Politi Sine Josefsen til TV 2 Fyn.

Manden er nu blevet varetægtsfængslet foreløbigt i fire uger.

Der mangler endnu resultatet af en blodprøve, bilinspektørens konklusion, og så skal mandens tilknytning til Danmark og hans hjemland undersøges yderligere, før det endelige anklageskrift foreligger.

Retssagen er derfor forhåndsberammet til 9. januar.

Ifølge anklageren er den 42-årige taget til Danmark for at arbejde med omdeling af aviser, breve og pakker, og det var i forbindelse med det, at ulykken skete.

Læs også: Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 12:53
Tophistorie

Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke

Local Eyes

Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.

- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.

Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.

Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.

Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.

Local Eyes
Local Eyes

Grundlovsforhøret begyndte klokken 12 og var slut 13.30. Der var ikke nogen pårørende til stede i Retten i Svendborg, oplyser anklageren.

Den 83-årige cyklist er den femte person, der har mistet livet i trafikken på Fyn de seneste to måneder.

I oktober døde tre unge mænd mellem 17-18 år i et solouheld i Tommerup, og i november omkom en kvinde efter et frontalt sammenstød med en anden bil i Gudme.

11. dec. 2024 kl. 19:04
Fyn

Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv

Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.

Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.

11. dec. 2024 kl. 17:14
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Axelsen i spil til kæmpe hæder

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom formen ikke har været på sit højeste de seneste måneder, gør især OL-triumfen i Paris, at Viktor Axelsen er nomineret til det hæderkronede “Årets Sportsnavn 2024”, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark til awardshowet SPORT 2024 i Herning 4. januar 2025.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Nomineringen af herrelandsholdet i håndbold er allerede offentliggjort, og tirsdag blev det så Axelsens tur. I de kommende uger vil de to sidste finalister til den prestigefyldte pris blive offentliggjort.

Den fynske badmintonstjerne gjorde sig senest bemærket 3. december, efter han harcelerede mod det internationale badmintonforbund BWF.

Læs også: Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Gå tilbage Del
3. dec. 2024 kl. 16:12

Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund

Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.

Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.

- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.

- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.

I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.

11. dec. 2024 kl. 16:30

Mand dømt efter vild menneskejagt - nu reagerer anklager

LYT
Del
Link
kopieret!

En 57-årig mand blev i dag idømt tre måneders fængsel og advarsel om udvisning ved Retten i Svendborg for trusler.

Dommen kommer, efter manden i 2022 filmede sig selv med et falsk automatvåben på Nyborg Gymnasium.

En episode, der gjorde, at elever blev bedt om at blive hjemme, at politiet mødte frem i stort antal, og at der i byen foregik en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.

Manden skulle angiveligt også flere gange have råbt "jihad" (hellig krig, red.), men der var ikke tilstrækkeligt bevis til at dømme ham for det.

11. dec. 2024 kl. 15:44
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Energi Fyn varsler højeste elpris i årevis

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du overvejer at oplade elbilen torsdag, er det måske en ide at vente lidt. Energi Fyn varsler nemlig rekordhøj elpris, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Svimlende 11 kroner inklusiv afgifter og tariffer nærmer prisen sig, hvilket ikke er set siden energikrisen i 2022.

- Natten til torsdag er elprisen omkring 1 krone per kWh, mens den, når vi rammer klokken 17, når op på 8,73 kroner per kWh. Oveni den rene elpris skal man lægge transportbetaling til ens netselskab og afgifter til staten. Det betyder en samlet elpris på omkring 11 kroner mellem klokken 17 og 18 torsdag aften, siger kommerciel direktør hos Energi Fyn, Finn Andersen.

Den tårnhøje pris skyldes manglende vind og sol.

11. dec. 2024 kl. 13:47
Sara Fuglsig

Nu vil Erhvervshus Fyn overtage lukningstruet virksomhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er måske godt nyt til de danske lystfiskere. Erhvervshus Fyn er nemlig kommet et skridt tættere på at overtage Fyns Laksefisk. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.  

FGU Fyn, der hidtil har ejet Fyns Laksefisk, har indgået en forpagtningsaftale med Erhvervshus Fyn - nu mangler der kun en godkendelse fra Styrelsen for Udvikling og Kvalitet.

Driften vil med en godkendelse kunne overtages fra 1. juli 2025.

Tidligere på året meldte FGU Fyn ud, at det måtte lukke Fyns Laksefisk grundet underskud og lovgivning. Fyns Laksefisk står for opdræt af særligt småørreder til udsætning i de fynske farvande.

Lokale og erhverv har sammen samlet godt én million kroner til støtte for projektet.

11. dec. 2024 kl. 12:44
Pernille Gram

De smuglede et halvt ton kokain - nu er mand dømt i en af landets største narkosager

LYT
Del
Link
kopieret!

En 27-årig albansk mand er onsdag blevet idømt 15 års fængsel og er blevet udvist af Danmark for at have medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.

Den enorme mængde kokain blev beslaglagt på Langeland den 24. august i år, hvor seks mænd blev anholdt.

Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands Kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping.

TV 2 Fyn var til stede i retten. Herunder kan du læse mere om det spektakulære sag.

“Det var tilfældigt”

Den 27-årige var ifølge ham selv på ferie i Belgien, hvor han kom i kontakt med “nogle personer”.

- Det var tilfældigt, og jeg kendte dem ikke. Vi snakkede om de ting, jeg skulle gøre her (i Danmark, red.), lød det fra den dømte under hans forklaring.

Han forklarer, at han var på ferie i Belgien, da han mødte nogle mennesker på en café, som tilbød ham mellem 20.000 og 30.000 euro for at indsmugle kokain. Dem skulle han angiveligt modtage, når jobbet var fuldført.

“Det er et af de største beslag, vi har lavet i Danmark, så der er tale om en alvorlig og en stor sag.”

— Specialanklager Annika Jensen

Ifølge den dømte ankom han til Danmark den 22. eller 23. august.

Den 24. august tog han og andre imod 14 tasker fyldt med kokain på stranden i Langeland.

Da de var samlet op, kørte den 27-årige og andre til Lohals Camping, hvor han og fem andre blev anholdt.

Både straf og udvisning

Anklagemyndigheden gik efter 16 års fængsel, mens forsvareren argumenterede for 14 år.

Da dommeren var klar med en dom, gjorde han det klart, at sagen i udgangspunktet havde givet anledning til 17-18 års fængsel.

Til gengæld tilstod den 27-årige, og dommeren lagde også vægt på, at den dømte var den første af de seks sigtede til at tilstå. Derfor skulle han kompenseres.

Dommen endte med at lyde på 15 års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud.

Specialanklager Annika Jensen er som udgangspunkt tilfreds med dommen.

- Det er et af de største beslag, vi har lavet i Danmark, så der er tale om en alvorlig og en stor sag, siger hun.

 Forsvarsadvokat Berit Ernst var også tilfreds med retssagens udfald efter omstændighederne.

- Klienten og jeg havde drøftet det på forhånd, og han var godt klar over, at der lå en straf forbundet med den her episode, og derfor så valgte vi at modtage dommen, så han også kan komme videre.

Specialanklager Annika Jensen udtaler, at hun håber at kunne køre sagerne mod de fem andre sigtede allerede inden jul.

11. dec. 2024 kl. 11:16

Borgermøde om hospital til 650 millioner kroner

LYT
Del
Link
kopieret!

Hospitalet i Svendborg skal udvides og bygges om.

Noget af det nye i Svendborg bliver blandt andet flere enestuer, flere planlagte operationer, en faldklinik med mere.

Med store ændringer i sigte var der tirsdag aften indkaldt til borgermøde i Svendborg.

Til stede var blandt andet regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren, som var klar til at lytte til de omkring 80 fremmødte borgere.

- Selvom de store linjer er lagt på plads, kan der være mange ting, det er relevant at have et borgerperspektiv på, fortæller han.

Der er tale om et projekt til 650 millioner kroner, og man forventer at byggeprocessen vil vare fra 2026 til 2033.

11. dec. 2024 kl. 10:16
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Odense holder ulovlige ventelister: Nu rejser styrelse sag

LYT
Del
Link
kopieret!

Ankestyrelsen har undersøgt Odense Kommune i flere år, efter en borger i 2021 klagede over ventelister til sociale tilbud som bosteder, bostøtte eller dagtilbud.

Nu har styrelsen rejst en tilsynssag mod kommunen, skriver DR, som har fået indsigt i en ny tilsynsudtalelse.

DR skriver, at der i udtalelsen står, at Odense Kommune bryder loven ved at have ventelister.

For få dage siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at kommunen selv nægter sig skyldig i venteliste-anklagerne. Det slog den fast i et svar til byrådsmedlem Araz Khan den 4. december i år.

I samme svar fremgik det dog, at syv borgere aktuelt venter på pladser til botilbud.

Odense Kommune har endnu ingen kommentar.

11. dec. 2024 kl. 9:20
Arkivfoto: Local Eyes

Poserede i video med maske, paryk og livagtigt automatvåben på skole - nu er han dømt

LYT
Del
Link
kopieret!

Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol. Han var samtidig iført maske og paryk.

Videoen, som blev vist i retten onsdag, blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.

Onsdag fik han i Retten i Svendborg en dom på tre måneders fængsel og fået en advarsel om udvisning. Den tiltalte er blevet dømt for trusler, hvor han stod med våben-attrapper i hænderne. Der var dog ikke tilstrækkeligt bevis for, at han truede med jihad eller krig.

Du kan læse TV 2 Fyns dækning af retssagen i vores liveblog. Klik på "Læs mere".

Videotrusler fra Nyborg Gymnasium

Følg opdateringerne herunder

Læs også: Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 12:54

Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad

Arkivfoto: Local Eyes

Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.

Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.

Elever blev bedt om at blive hjemme, politiet mødte frem i stort antal og i byen foregik der en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.

Klokken 10.40 lykkedes det at lokalisere og anholde manden, som politiet var bekymret for, ville angribe gymnasiet med våbnene.

Et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i viser, at der var god grund til bekymringen.

- Løb, eller lad være

I videoen, som er optaget på et ukendt tidspunkt mellem den 25. og 26. oktober 2022 inde på gymnasiet, siger manden på somalisk, at “i aften er man på vej i krig”, mens han fremviste en pistol og et maskinpistol.

Våbnene skulle vise sig at være attrapper.

Arkivfoto: Local Eyes

“Løb, eller lad være med at løbe. Jeg er den, der fanger dig. Forstår du det?” sagde manden desuden. I forbindelse med udtalelserne i videoen sagde manden “jihad” syv gange og “krig” to gange.

Alligevel er det ikke forsøg på terrorisme, som manden er tiltalt for, når han tirsdag morgen skal stå foran en dommer ved Retten i Svendborg.

Manden er i stedet tiltalt for at have fremsat trusler, samt andre kriminelle forhold, der ikke har relation til sagen - blandt andet at have forsøgt at smugle 36 kilo khat ind i landet.

Arkivfoto: Local Eyes

- Det er en juridisk vurdering, at vi politiet ikke har valgt at rejse tiltale for terror-paragraffen, oplyser politiets anklager.

Kræver fængselsstraf

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi forventer, at sagen kommer til at tage fire timer, og håber, at der kan komme en afgørelse i sagen indenfor de fire timer.

Af anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil kræve fængselsstraf. Isoleret set kan tiltalen om trusler give op til to års fængsel.

Manden er angiveligt ikke kendt for andet en småkriminalitet tidligere, så det er tvivlsomt om hans straffeattest kommer til at medvirke til en skærpelse af straffen.

11. dec. 2024 kl. 9:06
Fyn
Grafik: TV 2 Fyn

Nej til 60 timers arbejdsuge - politiker vil gerne se sine børn vokse op

LYT
Del
Link
kopieret!

Endnu en fynsk politiker har sagt farvel til sin rolle for demokratiet. Mandag meddelte Venstres Christoffer Lilleholt sin afgang som rådmand i Odense.

Han vil have bedre til livet med sin familie og sine børn. Et område han, ifølge ham selv, har forsømt, fordi arbejdet har krævet hans tid.

Tim Vermund, der sidder i Odense Byråd for Socialdemokratiet kender afsavnet til familien, men forsøger aktivt at trække bremsen.

Men at stoppe i politik, er dog ikke hans løsning.

Det har mange af hans politiske kollegaer til gengæld overvejet. Det viser en rundspørge som TV 2 Fyn lavede tidligere på året.

Ikke mindre end 51 procent af 74 adspurgte fynske politikere svarede, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.

Hjem til tiden

Tim Vermund (S) er til daglig klimarådmand i Odense, og kender den problematik, som det politiske arbejde kan stille en familiefar eller mor i.

- Jeg er nok én af dem, der er ret hård i forhold til, hvad jeg deltager i, siger han da TV 2 Fyn besøger ham på hans kontor.

Han mener, det er nødvendigt at sætte grænser for, hvor meget man som kommunalpolitiker er på, så der også er plads til familielivet.

- Jeg tror ikke det er så meget anderledes end på resten af arbejdsmarkedet. Men jeg kan sagtens kende de ting Christoffer (Lilleholt, red.) beskriver. I politik er der aldrig en øvre grænse, vi kan altid arbejde mere, siger Tim Vermund.

Christoffer Lilleholt beskrev mandag, hvordan han oplevede at gå glip af sin søns første fødselsdag, og nu ønsker at være mere nærværende.

Derfor understreger Tim Vermund også, hvor vigtigt det er for ham at kunne deltage i hverdagslivet med sin familie, og hvorfor sætter grænser.

- Vi har mange snakke derhjemme om, hvordan vi får det til at hænge sammen. Aftenmøder er for eksempel noget, jeg prøver at undgå, udover det obligatoriske.

Grafik TV 2 Fyn

Mere tidskrævende end tidligere

At sidde i den kommunalpolitiske stol kræver mere tid i dag end det gjorde tilbage i tiden. Det fortæller Rasmus Tue Pedersen, der er professor og ansat hos Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

- Historisk er tidsforbruget steget markant sammenlignet med for 50 år siden. Kommuner er blevet mere komplekse størrelser at være leder for, siger han og henviser kommunalreformen i 2007.

Ifølge en undersøgelse fra 2016, som VIVE står bag, arbejdede en rådmand eller borgmester i gennemsnit 10 timer om dagen og i snit mere end 60 timer om ugen. Et tidsforbrug, der ifølge Rasmus Tue Pedersen ikke er blevet mindre.

Og for mange politikere uden småbørn kan det måske sagtens lade sig gøre. Men for andre kan det blive problematisk, siger Rasmus Tue Pedersen.

- Det generelle mønster er, at det er de unge politikere - dem under 40 år - der oplever tidsforbruget som et problem i forhold til familie og øvrigt arbejdsliv.

Brænder for faget

Tim Vermund er en af de unge. Og selvom han ofte gør sig tanker om mængden af arbejde, så går han ikke med overvejelser om at droppe politik.

- Jeg brænder så meget for det her, jeg får lov til at arbejde med. Men jeg vil gerne være det på en måde, hvor jeg også ser mine børn vokse op.

Ifølge Rasmus Tue Pedersen, er de fleste politikere mennesker, som virkelig brænder for deres arbejde, men som måske kan blive bedre til at lægge nogle opgaver fra sig.

- I de kommuner, hvor man er god til at holde arbejdstiden nede, er der, hvor man er god til at skelne mellem hvad der skal på politikernes bord, og hvad der kan klares af forvaltningen.

Christoffer Lilleholt er nu gået på barsel med sit andet barn og er ude af politik.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her