Fynsk skibshistorie kan ende som skrot

De er bygget på Odense Stålskibsværft som to kraftfulde isbrydere. Men nu kan de ende som metalskrot.

Et stykke af dansk og fynsk søfartshistorie er snart fortid. De to isbrydere Isbjørn og Danbjørn bliver nu udbudt til salg som skrot, fortæller TV 2 Nord.

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse har gennem flere år forsøgt at sælge skibene, men da det ikke er lykkedes, har styrelsen valgt at sælge skibene til højestbydende med henblik på ophugning.

Skibene har ligget i til kaj i havnen i Hals siden 2016.

Isbjørn og Danbjørn er bygget på det daværende Odense Stålskibsværft i 1965 og 1966. De er 75 meter lange og 17 meter brede og havde en besætning på 34, når isen lukkede danske farvande. Ved hjælp af seks B&W dieselmotorer på 11.800 kw, fire elektromotorer på 8.679 kwv og fire skruer kunne de sikre sejladsen gennem de danske farvande i selv den koldeste vinter.

Den tredje og sidste isbryder, Thorbjørn, er blevet et et fast billede i Svendborg Havn. Den ejes af Svendborg-rederiet Rederiet Nordane Shipping A/S.

Modsat Isbjørn og Danbjørn er isbryderen Thorbjørn bygget på Svendborg Værft og søsat i 1980.

Da der gik længere og længere mellem isvintrene, blev det besluttet at sælge isbryderne fra i 2014.

Den tredje og sidste isbryder, Thorbjørn, er blevet et et fast billede i Svendborg Havn.
Den tredje og sidste isbryder, Thorbjørn, er blevet et et fast billede i Svendborg Havn.
Foto: Ole Holbech

 

Oversigt

    Oversigt