I det fynske folks tjeneste

Fynsk stof-kæde lukker 15 butikker

Den fynske stofkæde Stof 2000 er i økonomiske problemer og lukker 15 butikker

Stof 2000 på Skibhusvej i Odense er en af de butikker, der lukker. Foto: Google Maps

- Vi er i øjeblikket i gang med en rekonstruktion af STOF 2000 A/S. Dårlig økonomi betyder, at vi ser os nødsaget til at lukke 15 butikker landet over, skriver Stof 2000 på deres hjemmeside.

Stof 2000 har 25 butikker spredt over hele landet. De 15 bliver lukket med øjeblikkelig virkning, mens de 10 resterende butikker fortsætter.

- Vi er selvfølgelig kede af at lukke 15 butikker, men vi vil i den forbindelse rette vores fokus på de resterende 10 butikker, samt webshop, og gøre forsøget på at drive disse videre, skriver Stof 2000.

I Odense lukker butikken på Skibhusvej, hvorimod butikken på Rødegårdsvej i Odense SØ fortsætter. Butikken på Voldgade i Svendborg fortsætter også.

Læs også Top-Toy konkurs: Flere fynske butikker står til at lukke