Fynske læger bag kamera i pilleform

Et lille kamera i en pille kan afsløre tarmkræft. Kameraet bliver nu testet i et stort forskningsprojekt på Fyn.

250 personer skal de kommende uge sluge den lille kamerapille, som er på størrelse med en fiskeoliepille.

Pillen tager 400.000 billeder på sin vej gennem tarmene, og billederne kan vise, om der er kræft eller forstadier til kræft i tarmene.

Det er Odense Universitetshospital, Region Syddanmark, tyske Corporate Health og sundhed.dk, der står bag forskningsprojektet, som laves for at kunne tilbyde en alternativ screeningsmetode for kræft og på sigt kan erstatte kikkertundersøgelser.

Meningen er, at pillen i fremtiden også skal kunne anvendes til at behandle patienter med andre sygdomme.

Se video fra pillekameraets optagelser her

Oversigt

    Oversigt