To fynske mestre i tennis

Fyn hev lørdag to titler hjem, da der i Hellerup blev afviklet ungdomsmesterskaber i tennis.

Ervin Mesic vandt guld i U12 rækken for drenge. Han vandt i tre sæt over August Koffmann fra HIK. Det er Ervins anden DM titel i år, da han også vandt DM i indendørstennis i Marienlystcenteret i april.

Niels Heise Korsgaard vandt DM guld i U16 rækken, hvor han slog den et år ældre Jesper Andi Jørgensen i finalen 6-2, 6-3. De fleste andre spillere i denne række er et år ældre end Niels Heise Korsgaard.

Det blev også til en flot sølvmedalje til Fyn, da Sille Larsen tabte finalen i pigernes U14 række. 

Ervin Mesic, Niels Heise Korsgaard og Sille Larsen spiller alle tre for Fruens Bøge Tennisklub i Dalum. Og alle tre er med på de danske ungdomslandshold i deres årgange.

Oversigt

    Oversigt