God nyhed til den kuldeelskende fynbo

Odense Havnebad udvider åbningstiderne og holder længere åbent for de fynske vinterbadere i vinterhalvåret.

Iskoldt, vådt og ikke ligefrem indbydende for kuldskære fynboer. 

I vinterhalvåret skriger havnebadet i Odense næsten, at man skal holde sig væk på grund af det kolde vand og vejr. Men alligevel strømmer fynboerne til for at bade i vandet på selv de koldeste vintermorgener, hvor det kan virke helt skræmmende og skørt, at nogle frivilligt hopper i vandet. 

quote - Vi føler os hørt, anerkendt og godt behandlet

Rasmus Dahlberg, formand for Vinterbadeklubben OdinsVig

Sidste år var havnebadet i Odense meget populært blandt vinterbaderne, som nu får deres ønske, om at få længere tid til at være i det iskolde vand, opfyldt.

Fra den 1. januar 2019 udvider Odense Idrætspark nemlig åbningstiderne i havnebadet. 

Lyttet til ønsker

Vinterbadeklubben OdinsVig, som har omkring 300 medlemmer, og dens over 800 følgere på Facebook formulerede et forslag til Odense Idrætspark, hvor de fortalte om deres ønske om længere åbningstider. 

Og det blev der lyttet til. 

- Vi føler os hørt, anerkendt og godt behandlet, siger Rasmus Dahlberg, der er formand for Vinterbadeklubben OdinsVig, som blev stiftet i januar 2016 i forbindelse med åbningen af det nye havebad i Odense. 

Se indslag fra Odense Havnebad med vinterbaderne fra OdinsVig fra december 2016 herunder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter nytår vil havnebadet nemlig være hele syv timer længere åbent i løbet af ugen. 

Nye åbningstider i havnebadet i Odense

- At kommunen på denne måde vælger at flytte nogle ressourcer for at imødekomme borgernes ønsker er et udtryk for nærdemokrati, der fungerer i praksis. Vores erklærede formål er netop at arbejde for gode vilkår for vinterbaderne i Odense, og det har vi nu i god og gensidigt nyttig dialog med kommunen sikret – i hvert fald for den kommende sæson, fortæller han. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Havnebadet i Odense byder på et bassin, hvor man gratis kan komme og få en dukkert hele året rundt. Og ud over svømmebassinet byder havnebadet også på en stor sauna. 

DERFOR ER VINTERBADNING SUNDT

Oversigt

    Oversigt