11. dec. 2021 kl. 19:46
Fotograf: Mikkel Skov Svendsen Redigering: Julie Lapp

Lærke Bjergstrøm Mickelborg Jensen på 16 år strikker nissehuer til Mødrehjælpen for at hjælpe dem, der ikke har så meget at gøre med i julen.


Julen er for mange en velkommen fest med god mad, gaver i bunkevis og familietid, og særligt for børnene er december en længe ventet måned.

Men for nogen er det også en tid, der minder om alt det, man ikke har. Det forsøger 16-årige Lærke Bjergstrøm Mickelborg Jensen fra Heden på Midtfyn at lave lidt om på. Hun har strikket nissehuer en masse til Mødrehjælpens butikker i Odense, som hjælper sårbare børnefamilier.

Læs også: Fynsk sanger om Spotify-betaling:
  • Vi kan ikke leve af det
Gå tilbage Del
11. dec. 2021 kl. 15:11

Fynsk sanger om Spotify-betaling:
  • Vi kan ikke leve af det

Fotograf: Lasse Beck Frost. Redigering: Lasse Beck Frost / Emilie Foxil

2021 synger på sidste vers, og alle abonnementers betaling til musikstreamingtjenester skal nu fordeles til kunstnerne. Men det er betaling, som slet ikke giver mening, lyder det fra fynsk artist.


”Over 1 million streams. 20.000 månedlige lyttere. 60 tusinde timers streaming på tværs af 100 lande.

Cirka 15.000kr før skat til artisten for hele året. Altså det samme som jeg fik hver måned som dagpengemodtager.” 

Sådan lyder opdateringen på artisten Guldimunds Instagram-side for en uge siden, da Spotify verdenen over gjorde op, hvordan forbrugerne havde lyttet til musikken på tjenesten. 

“Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'.”

— Asger Nordtorp, Guldimund

Bag kunstnernavnet Guldimund står musiker og sangskriver 30-årige Asger Nordtorp, som oprindeligt kommer fra Assens, hvor han er skolet som kordreng i Syngedrengene. Derudover er hans solistuddannet sanger ved Rytmisk Musikkonservatorium ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2013.

I vinteren 2021 udgav han sit debutalbum ”Dem, vi plejede at være”, som han selv har skrevet og komponeret. Et album med ni hudløst ærlige sange om kampen for kærlighed og livet.

Det er denne plade, Asger Nordtorp omtaler i opslaget på Instagram. Et værk, han har arbejdet på i årevis, og som han næsten intet tjener på. Det er et problem, mener han, og problemet ligger i fordelingen af pengene fra streamningtjenesterne. 

- På den ene side er det jo vildt dejligt, at så mange lytter til min musik, og samtidig er det frustrerende. Det er ikke noget, man kan leve af. Jeg synes ikke, det er fair. 

Streaming er altdominerende 

Streamning er altdominerende i dagens musikbranche. Ifølge Danmarks Statistik er streaming af musik især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor henholdsvis 95 procent og 91 procent streamer musik.

- Jeg synes helt grundlæggende, at indtægten ikke svarer overens med den værdi, som musikken giver til omverdenen, siger Kristoffer Rom, der er stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.  

Betaling på streamingtjenestenester

  • Streamningtjenesten: 30 procent 
  • Rettighedsbetaling til kunstneren: 12-15 procent (via Koda)
  • Masterrettigheder til musikselskaber for selve indspilningen: 55-58 procent (bliver fordelt mellem musikere, sangskrivere og musikselskabet)


Kilde: Koda

Et abonnement til Spotify koster fra 49 kroner om måneden til 149 kroner om måneden. Det er de penge, der skal fordeles ud til streamningtjenesten og rettighedshaverne, som er artisterne og pladeselskaberne.

Hæv prisen

Prisen for et abonnement har ikke ændret sig siden Spotifys begyndelse i 2006. Og det er blandt andet her, at branchen ser en mulighed for at rykke på artisternes fortjeneste ved streaming.

- Den største og vigtigste løsning på problemet er, at prisen på streamingabonnementer skal stige over tid. Prisen har været den samme, siden streaming blev lanceret. Den er ikke engang justeret i forhold til inflation, siger Kristoffer Rom.  

Det er Asger Nordtorp enig i. 

- Jeg synes helt afgjort, at det ville være fair, hvis prisen blev sat op. 100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt. Sådan fungerer det jo heller ikke med film og serier. Du kan jo ikke streame alt på Netflix. Men den model har man ikke inden for musik. 

En anden løsning kunne være, at man skal betale ekstra for andre features, som for eksempel podcast, kvalitetslyd og lydbøger. Udover artisterne bag al musikken på Spotify, skal producenterne bag podcast og lydbøger også have del i abonnementspengene.

Derudover kan man ændre på prisen ved måden at lytte på. Et stream betales i dag akkurat med samme pris uanset, om man hører 45 sekunder eller 4 minutter af sangen. Et stream registreres ved 30 sekunders lytning.

- Den form for betaling vil uundgåeligt gå ud over nogle genre, hvor man har nogle længere værker som klassisk musik og jazzmusik. 

Drop all you can eat-buffeten 

Endeligt er der også en model, hvor pengene fordeles ud fra, hvem den enkelte bruger lytter til. Lytter man for eksempel én måned kun til Guldimund, ville alle abonnementspengene skulle gå til ham. Nogle tjenester, som Tidal, gør allerede dette, men Kristoffer Rom er ikke sikker på, at det her er løsningen.

- Der er lavet undersøgelser på denne model, og den viser ikke, at det gavner de små kunstnere. Pengene går stadig til de største artister, siger Kristoffer Rom, som også anerkender, at pladeselskaberne skal lave ordentlige og fair aftaler med artisterne, så de lønnes korrekt. 

“100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt.”

— Asger Nordtorp, Guldimund

Asger Nordtorp ser dog muligheder i den her model, fordi han mener, det vil komme ham til gode. 

- Jeg tror, jeg ville tjene markant flere penge. Det giver logisk mening, at dem, der lytter til min musik, betaler til mig. Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'. 

- Dengang i 00'erne kunne man godt skelne mellem at købe musik og piratkopiere det, men med streamning blev det legitimt mere eller mindre at stjæle musikken, siger Asger Nordtorp, der dog ikke vil være Spotify foruden, fordi der ligger stor eksponering i Spotify, men den eksponering gør det ikke op for betalingen ved årets udgang. 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra musikstreamingtjenesten Spotify, men har efter gentagne henvendelser ikke fået noget svar.

Hvad kan du som forbruger gør for at støtte artister?

  • Køb plader og cd'er
  • Køb koncertbilletter 
  • Køb merchandise 
  • Følg kunstnerne på sociale medier og tilmed dig nyhedsbreve
  • Del din glæde over musikken med dit netværk


Kilde: Kristoffer Rom, stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.  

- Det er fordi jeg synes, det er en god idé at hjælpe, hvor man kan hjælpe. Give noget, man selv har lavet - og så kan jeg holde mit strik i gang, smiler strikkeglade Lærke Bjergstrøm, der lærte at strikke af sin mormor under første corona-nedlukning i 2020.

1.000.000 meter garn

Hos Mødrehjælpens butik på Skibhusvej i Odense er der stadig masser af de fine unika nissehuser, som dem Lærke Bjergstrøm strikker, på hylderne. 

“Min mor fik selv hjælp af Mødrehjælpen for et par år siden, så det føles godt, at hjælpe, hvor man selv har fået hjælp”

— Lærke Bjergstrøm Mickelborg Jensen

- Det betyder så meget for mødrehjælpen, fordi det går til så godt et formål, som f.eks. udsatte børn og unge. Det er kanon, at det ikke kun er damer i min alder, der strikker, men også helt unge piger, for der ligger altså et stort arbejde og mange tanker bag, siger Bente Damberg, der er frivillig hos Mødrehjælpen i butikken på Skibhusvej.

På landsplan er der indleveret 5.000 nissehuer, som er strikket af lige knap 1.000.000 meter garn., som skal hjælpe de sårbare børnefamilier.

Mikkel Skov Svendsen
De hjemmestrikkede nissehuer kan købes i de fleste af Mødrehjælpens butikker, blandt andet på Skibhusvej i Odense.

Har selv modtaget hjælp

Lærke Bjergstrøm bruger mange timer på at strikke og er glad for, at hendes kreative projekter kan gøre noget godt for dem, der ikke har så meget at gøre med.

- Min mor fik selv hjælp af Mødrehjælpen for et par år siden, så det føles godt, at hjælpe, hvor man selv har fået hjælp, fastslår hun, mens hun strikker videre på et par strømper.

Læs også: Kim havde lavet særligt smykke til Lars Høgh:
  • Vi ville have været forbi ham med det, men det nåede vi ikke
Gå tilbage Del
11. dec. 2021 kl. 9:16

Kim havde lavet særligt smykke til Lars Høgh:
  • Vi ville have været forbi ham med det, men det nåede vi ikke

Fotograf: Thomas Larsen-Bjerre Redigering: Julie Lapp

Fredag var Kim de King forbi Høghens Mur for at lægge en særlig gave til Lars Høgh, som han ikke nåede at give ham.


Kim de King er mødt op foran Høghens Mur på Odense Stadion fredag morgen. Med en tåre i øjenkrogen betragter han de blomster, lys og kort, som fynboer i løbet af de seneste to dage har efterladt til Lars Høgh.

“Lars Høgh var et af de store birketræer på Fyn, som hele livet gav så meget til fans”

— Kim de King, fan

Så bukker han sig og stiller sine egne medbragte gaver; en buket blomster, et kort og et lille, rødt smykke.

- Vi vidste jo godt, hvor hans sygdom bar hen, så min kone og jeg blev enige om at give en lille hilsen om god bedring, og så lavede vi et smykke til ham. Planen var, at jeg ville have været forbi med det, men det nåede vi så ikke, siger Kim de King med et knæk i stemmen.

Det store birketræ

Kim de King er én af mange fynboer, der mindes målmandslegenden i disse dage. 

- Lars Høgh var et af de store birketræer på Fyn, som hele livet gav så meget til fans. Han var et stort menneske, siger han og fortæller om en episode, der står særligt frem i hukommelsen:

Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede
Kim de Kong var nødt til at lægge en hånd på brystet og sige et sidste tak for kampen til Lars Høgh, da han besøgte muren fredag morgen.

- Efter en fodboldkamp stod vi og hyggede os lidt med en pilsner eller to, og så stod Lars Høgh der lige pludselig. Jeg kendte ham ikke, men alligevel stillede han sig og small talkede med os om kampen. 

Så et frø

Det lille smykke fra Kim de King og hans kone ligger fint foran muren og skinner blandt alle de andre gaver fra fynboerne, der bevidner om, hvor stor en betydning Lars Høgh har haft for alle. Og Kim de King håber, man kan lære noget af det aftryk, han har sat.

- Jeg tror bare, vi skal sætte os et mål om som mennesker at så nogle frø i andres liv, så de kan vokse og blive til store birketræer, siger han.

Med hånden over hjertet sender Kim de King et sidste blik i retningen mod muren og mumler et 'hvil i fred' og 'tak for kampen', mens han sender en hilsen til målmandslegenden.

- Jeg vil sige tak for din fede måde at være på. Du har mødt mange mennesker, som du har talt med. Du var en Danmarksmand med fynske rødder. 

Sidste år modtog 9.458 af landets fattigste børn julehjælp fra Mødrehjælpen.

- Det er rigtig godt at vide, at man kan hjælpe nogen familier til ikke at have det så hårdt i julen, som de måske havde haft, hvis der ikke var blevet strikket nissehuer, smiler Lærke Bjergstrøm.

Mødrehjælpen

Mødrehjælpen er en socialhumanitær organisation, der støtter og rådgiver gravide og sårbare børnefamilier. Mødrehjælpen har 41 lokalforeninger rundt om i Danmark, som driver butikker til glæde for alle samt aktiviteter for børnefamilier, der er ramt af livet. Det hele gøres af Mødrehjælpens engagerede frivillige, der står klar hver dag året rundt for at gøre en forskel. 

For 5 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.


Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.


Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.


- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.


I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.


Evakuering af boligblokke

Følg opdateringerne herunder

Anton Kranf

Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.

Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.

Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.

Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

For 4 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?


Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.


Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.


Dermed frikendes Andekærgård.


Regningen ender i København

Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.

Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.

Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.

N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.

Sagen kort

Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.

Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.

Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.

Forstår energispareordningen

  • Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).

  • Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.

Kilde: Energiwatch

Ken Petersen

Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.

- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.

En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.

- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.

Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

For 5 timer siden
Fyn

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.


Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.


Vores kreditvurdering er i orden

Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy

 - Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:

- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.

Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.

Faktaboks om L'easy-sagen

I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.

Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.

Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.

Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.

Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.

3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.

I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.

Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.

Har fjernet renter og omkostninger

3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.

- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.

Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.

- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi

Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.

Marlene Sørensen

Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?

Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.

Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.

Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.

Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

I går kl. 18:45
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Genrefoto

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.


Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.


Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.


Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.


Detaljeret trussel

Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.

Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:

- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.

Mildere straf

Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.

Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.

Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

I går kl. 17:56
Bogense Kommune

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.


Men nu er projektet slået tilbage til start.


Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.


I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.


De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.


For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.


Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.


En urimelig bidragsfordeling

En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.

Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.

Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.

Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.

Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.

Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Hasløv & Kjærsgaard

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.

Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.

I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.

Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.

Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.

Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Normal/PR

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.

Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.

Denne gang i Nyborg Retail Park.

Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.

- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.

NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.

Marlene Sørensen

Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.

Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.

- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.

Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her