Grevinde Alexandra besøger Fyrtøjet

Grevinde Alexandra kommer lørdag til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense for at åbne stedets nye scenografi - Klods Hans.

Det er ottende gang, at Fyrtøjet skifter eventyr, og håndværkere har hele januar knoklet for at fjerne den gamle scenografi og gøre plads til det nye Klods Hans-univers.

- Vi har blandt andet valgt Klods Hans som hovedperson, fordi det humoristiske eventyr tager udgangspunkt i en gammel fynsk fortælling og især også fordi, Klods Hans udviser en originalitet og grundlæggende evner, som vi synes er værd at formidle i Fyrtøjet, fortæller Fyrtøjets direktør Mette Genz.

Fyrtøjet melder om fuldt hus til åbningen. De fleste er børn. Det var en betingelse for, at voksne må deltage, at de har børn med. Alle de deltagende børn skal hver især overrække grevinden en blomst.

Oversigt

    Oversigt