24. feb. 2020 kl. 16:57

Grøn idé: Studerende vil lave hygiejnebind af planter

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre studerende ved Syddansk Universitet står bag idéen til et nyt bæredygtigt hygiejnebind. Bindet består af plantefibre og skal fungere som et grønt alternativ til klassiske engangsbind og tamponer.

Det kan være svært at få øje på et miljørigtigt alternativ til de almindelige hygiejnebind og tamponer, når man tager turen gennem det lokale supermarked.

Sådan tænkte de tre studerende Frederikke Dahl, Simone Westergaard og Emilie Søby Eriksen fra Syddansk Universitet, der nu har taget sagen i egen hånd og udviklet en ny type bind af bæredygtige plantefibre.

- Vi står jo i en krise lige nu hvad angår miljøet. Det her er et produkt, der bliver brugt i stor stil. Og så er det bare et område, hvor man kan gøre en forskel, siger Frederikke Dahl.

Pigerne er ved at opstarte virksomheden under navnet Mewalii. Med konceptet håber de på at komme til at sælge de bæredygtige bind gennem en abonnementsordning og på længere sigt også tamponer.

Læs også: Bæredygtig mad: Frokostordningen skal følge resten af samfundet
Gå tilbage Del
16. dec. 2019 kl. 22:17
Fyn

Bæredygtig mad: Frokostordningen skal følge resten af samfundet

Den grønne omstilling er ikke kun noget, vi til- eller fravælger i vores egne køkkener derhjemme. Bæredygtige frokostordninger hos fynske virksomheder bliver mere og mere populære.

Den grønne omstilling breder sig i det fynske landskab, og nu er den nået til kantinerne. Medarbejdere hos fynske virksomheder efterspørger i højere grad muligheden for at få en klimavenlig og bæredygtig frokost.

Hos cateringfirmaet Havnens Gourmet - som ikke ligger på havnen, men i Åsum - mærker man også den grønne bølge, der har bredt sig mere og mere.

Her står de og forbereder frokost til fynske virksomheder, hvor hovedingrediensen er bæredygtighed.

- Vi har jo set tendensen længe i København. Nu er det endelig kommet til Fyn, siger Merete Hansen, der er indehaver af Havnens Gourmet.

Fynboerne spiser mindst salat

Den voksende efterspørgsel på en bæredygtig frokost har fået frokostfirmaet Able til at lægge hele virksomheden om.

Hos Able formidler de frokostsultne virksomheder videre til lokale catering firmaer, der kan levere frokosten til medarbejderne. Indtil foråret 2019 hed virksomheden bare Frokost. Men i foråret 2019 ændrede de navn til Able, og lavede et grønt og bæredygtigt manifest.

Nu har Able primært fokus på grøn omstilling og bæredygtighed, og på Fyn er der fem valgmuligheder til en mættende frokost, der også giver en grønnere samvittighed.

Umiddelbart er der langt til et bæredygtigt spisende Fyn, for ifølge Coop Analyse er Fyn det sted, hvor færrest spiser salat til frokosten.

Gør en forskel

Hos Esoft i Odense får man leveret maden fra Havnens Gourmet. Det giver nogle gode samtaler om frokosten, der følger med den grønne bølge, mener Niclas Villumsen.

- Det giver logisk mening, at frokostordningen følger resten af samfundet, siger Niclas Villumsen, der er ansat hos Esoft.

Ifølge Karen Harbo, der er manager hos Esoft, er et tilvalg af en bæredygtig frokost, en af de ting man kan gøre for klimaet, som er med til at gøre en forskel.

- Vi prøver at gøre medarbejderne bevidste om, at med de her små valg vi træffer i hverdagen, kan vi være med til at gøre en forskel, siger Karen Harbo fra Esoft.

Behovet er der

I dag består 70 procent af alle bind på markedet af plastikfibre, der belaster klimaet på grund af deres indhold af råolie. Andre bind indeholder bomuld, som kræver store mængder vand til produktionen.

Det var de forhold, som fik de tre studerende til at få øjnene op for i stedet at opbygge bindene af plantefibre.

- Fibrene kan dyrkes i Europa, hvor bomuld dyrkes i tropiske lande. Derudover kræver fibrene kun en femtedel af den mængde vand, som bomuldsproduktionen kræver, fortæller Frederikke Dahl.

Præcis hvilke planter, fibrene skal komme fra, vil pigerne ikke afsløre, da de er ved at søge patenter på produktet. De har dog testet fibre fra blandt andet brændenælder med gode resultater.

Læs også: SDU vil være Danmarks mest bæredygtige universitet
Gå tilbage Del
23. jun. 2019 kl. 11:23
Fyn

SDU vil være Danmarks mest bæredygtige universitet

Google Maps / privatfoto

FN's 17 Verdensmål bliver SDU's mål. Universitetets har besluttet, at de 17 mål skal være omdrejningspunkt for hele SDU's virke som universitet.

Syddansk Universitet sætter alle sejl til for at omdanne universitetet i en bæredygtig retning. Mandag besluttede universitetets bestyrelse, at de 17 verdensmål, FN har udarbejdet, nu også bliver SDU's mål.

Målene handler blandt andet om at afskaffe fattigdom og at bekæmpe klimaforandringerne.

- Vi går “all in” på alle 17 verdensmål og ikke kun nogle få udvalgte. Fattigdom og sult på globalt plan, mindskelse af ulighed, og bekæmpelse af klimaforandringer er tæt forbundne og kræver en integreret indsats for at opnå holdbare resultater, siger Niels Thorborg, formand på SDU i en pressemeddelelse.

Som led i transformationen sætter universitetet 17 nye masteruddannelser i søen. Én for hver af de 17 verdensmål.

Nyt folkemøde for unge

Fra 2020 vil universitetet være vært for et ungemøde for folkeskoleelever, gymnasieelever og studerende på videregående uddannelser. Det kommer til at gå under navnet "Vores Verdensmål" og vil have verdensmålene som omdrejningspunkt.

Ifølge rektor Henrik Dam handler det om at gøre verdensmålene til en naturlig del af måden, unge mennesker tænker på.

- Vi har en unik position til at forme vores forskning og uddannelser, så verdensmålene er en naturlig del af de unges perspektiv, når de kommer ind på arbejdsmarkedet. Det handler ikke kun om vores egne dårlige vaner – det handler også om at vi byder ind med løsninger på de behov, som verden har, siger han i pressemeddelelsen.

Studerende og forskere vil ifølge pressemeddelelsen blive involveret i transformationen, så de kan være med til at bidrage til, hvordan man kan omforme universitetet til at have verdensmålene som omdrejningspunkt.

- En rigtig god tanke

Beslutningen vækker glæde hos Morten Kofod Hansen. Han er formand for Syddansk Studerende, som er den største studenterorganisation på SDU.

-Jeg synes at det er en rigtig god tanke at vi får integreret de eksisterende verdensmål i vores undervisning. Det må selvfølgelig ikke gå ud over kvaliteten, men det får vi heldigvis mulighed for selv at være med til at sikre, siger han.

De 17 Verdensmål

1) Afskaf fattigdom

 

2) Stop sult

 

3) Sundhed og trivsel

 

4) Kvalitetsuddannelse

 

5) Ligestilling mellem kønnene

 

6) Rent vand og sanitet

 

7) Bæredygtig energi

 

8) Anstændige jobs og økonomisk vækst

 

9) Industri, Innovation og Infrastruktur

 

10) Mindre ulighed

 

11) Bæredygtige byer og lokalsamfund

 

12) Ansvarligt forbrug og produktion

 

13) Klimaindsats

 

14) Livet i havet 

 

15) Livet på land

 

16) Fred, retfærdighed og stærke institutioner

 

17) Partnerskaber for handling

 

Kilde:https://www.verdensmaalene.dk/

Grønne alternativer ikke gode nok

Der findes allerede alternative hygiejneprodukter i butikkerne, som er mere miljøvenlige. Blandt andet er genanvendelige menstruationskopper af silikone ved at vinde større indpas på markedet, og kvinder har også mulighed for at købe bind af stof, som kan vaskes efter brug.

Eksistensen af disse alternativer er de tre studerende også bevidste om, men de mener, at der er plads til forbedringer.

- Genbrugsbind af stof holder kun et par timer, inden de skal skiftes. Og så er der også menstruationskopper, men de fungerer ikke for alle, fordi de ikke altid sidder godt og holder tæt. Så vi ville lave noget derimellem, som også har et lavt CO2-forbrug, fortæller Frederikke Dahl.

Læs også: Blomsterhandler printer miljøvenlige blomster
Gå tilbage Del
17. feb. 2020 kl. 16:51

Blomsterhandler printer miljøvenlige blomster

3D-printer bliver brugt til både blomster og potter i blomsterhandel på Nordfyn.

Hos blomsterhandleren Blomster til alt i Bogense bugner disken ikke så overraskende af blomster i alle farver.

Men flere af dem er ikke, som blomster er flest – de er nemlig af plastik.

Ejeren Jette Pedersen har taget nye metoder i brug i sin blomsterbutik til gavn for miljøet og for at gøre noget anderledes.

- I modsætning til alle mulige andre plastikting, man kan få, er det her miljøvenligt plastik. Så i stedet for at det ligger i al evighed, er det her nedbrydeligt, siger hun til TV 2/Fyn.

Lavet af raps og majs

Blomsterne, der primært bruges til pynt i potter eller anden dekoration sammen med butikkens levende blomster, er lavet af rester fra raps og majs, der bliver til den nedbrydelige plast, som 3D-printeren bruger.

Men det er altså ikke kun miljøet, det er til gavn for, fortæller Jette Pedersen.

- Kunderne har fundet ud af, at de kan komme ind til mig og bestille noget, der er helt anderledes end det sædvanlige, man kan få alle steder. Jeg har flere, der slæber familie og andre besøgende med ind, siger hun.

Derfor er det også langt fra kun blomster, printeren spytter ud. Hjerter, påskeharere, nøgleringe med en selvvalgt tekst er også noget af det, der hitter. Og byens kirke har sågar fået sin egen miniaturemodel i 3D-print.

Jeanette Fournier
Sådan ser den lokale kirke ud i 3D-print. Det har taget cirka 27 timer for maskinen at lave miniaturemodellen.

Begyndte ved et tilfælde

Faktisk begyndte det hele ved et tilfælde, fortæller Jette Pedersen. Hendes mand, der er it-programmør, kom for nogle år siden hjem og proklamerede, at han godt kunne tænke sig en 3D-printer.

- Jeg troede bare, det var et nyt legetøj, men nu har jeg efterhånden taget patent på den. Så han får ikke lov til at lege med den alligevel, siger blomsterhandleren med et grin.

Der gik heller ikke lang tid, før de måtte udvide til en større model, der også kan printe vaser og krukker. I dag er det kun fantasien, der sætter grænser, og Jette Pedersen har da heller ingen intentioner om at stoppe sine kreationer på 3D-printeren lige foreløbig.

Mangler producent

Det sidste halve år har pigerne tilbragt i laboratoriet for at undersøge forskellige plantefibres sugeevne, vandforbrug og kemikalieforbrug.

Foreløbigt mangler de at få udviklet en protype på produktet, så de kan begynde at lede efter investorer. Ligeledes arbejder de på at få kontakt til folk i produktionsbranchen, som kan hjælpe med at sætte produktionen i gang.

- Vi skal lige finde nogen, som vil komme andre fibre i deres maskiner. Ellers kan det være, at vi skal ud og købe vores eget produktionsanlæg, siger Frederikke Dahl.

Pigerne forventer at stå klar med en endelig prototype på bindet ved udgangen af 2020.

14. dec. 2024 kl. 18:10
Tophistorie

Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange

LYT
Del
Link
kopieret!

Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.

- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.

GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.

I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.

Burde ikke kunne lade sig gøre

I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.

- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.

I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.

- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.

Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.

14. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Arkiv/Privatfoto

Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.

I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.

En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.

Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.

Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.

- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.

Derfra tog det en ubehagelig drejning.

Brændt af på juleaftensdag

Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.

- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.

Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.

“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”

— Henrik Krisitiansen, Dansk Julemandslaug

Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.

Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.

- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.

Julemandens råd til at undgå svindel

Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.

- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.

Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.

Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.

Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.

- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.

14. dec. 2024 kl. 17:59

GOG vinder sidste kamp i Gudme

LYT
Del
Link
kopieret!

De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.

GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.

Dermed fører GOG ligaen.

Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.

14. dec. 2024 kl. 16:56

Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt

LYT
Del
Link
kopieret!

Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.

- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.

Læs også: Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Gå tilbage Del
28. sep. 2024 kl. 18:30

Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten

Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.

Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.

- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.

Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang. 

12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og 

Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.

Peter Salomon
Bryderne i kamp.

Mobbet som barn

Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.

- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:

- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.

Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.

- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.

Peter Salomon
Jonas Heydari stiftede Brydeklubben Odin i 2015.

Vendepunktet

En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.

- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse. 

Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen. 

- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.

- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.

Peter Salomon
Jonas Heydari i færd med at give instrukser til en af klubbens yngste brydere.

At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.

- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.

- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.   

Ikke motiveret af medaljer

Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.

- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.    

Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.

Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.

- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.

14. dec. 2024 kl. 15:22
Tua Holmboe

Se billederne fra populært julemarked med ventelister

LYT
Del
Link
kopieret!

Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.

I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.

- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.

Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.

- Det er jo fantastisk.

Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.

Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
Tua Holmboe
/
14. dec. 2024 kl. 14:03
Local Eyes

Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.

Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.

Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.

Hundepatruljer på sporet

- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.

Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.

- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.

Begge mænd er løsladt efter anholdelse.

14. dec. 2024 kl. 12:56

EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris

LYT
Del
Link
kopieret!

Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.

Det skriver DanskHåndbold.

DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.

I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.

- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.

Morten Stig Christensen blev 65 år.

14. dec. 2024 kl. 12:00

Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet

LYT
Del
Link
kopieret!

En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.

Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.

Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.

Kigger ud af vinduet

- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.

Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.

Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.

- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.

Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.

Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.

- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.

Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.

- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.

Minister vil ikke give bøder

En ting er sikkert.

Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.

Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.

- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.

- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.

“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.

Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.

Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.

14. dec. 2024 kl. 10:50
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.

Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.

Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.

Telefonen ringede på bagsædet

- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.

På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.

- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.

Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.

14. dec. 2024 kl. 10:01
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.

Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.

Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.

Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.

- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.

- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.

Bliver savnet i Odense

Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.

Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.

- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.

- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.

Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.

14. dec. 2024 kl. 9:31

GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.

Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.

I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.

Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.

14. dec. 2024 kl. 8:39

Blæst påvirker trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.

Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.

Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her