Gymnasielærer vil lave bofællesskab på TBT

Mandag afslørede Odense Kommune de fem købere af byggegrundene i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade. Blandt vinderne er en gymnasielærer, der vil bygge et stort bofællesskab i den nye bydel.

I alt 14 byggegrunde var udbudt til salg, og fem grupper har nu fået forkøbsret til grundene.

De fem vindere er: 5E Byg, Arkitektgruppen, KPC, TOGT Ejendomme og Janus Lylloff.

Janus Lylloff skiller sig væsentligt ud fra de andre interessenter, da han ikke nogen erfaring med byggeprojekter. Han er gymnasielærer på Mulernes Legatskole i Odense, og har aldrig før prøvet at byde på en byggeoption.

- Jeg er jo lidt en outsider i selskab med de store, professionelle ejendomsudviklere, men det er jo bare fantastisk, at der også er plads til sådan en som mig i Thomas B. Thriges Gade projektet. Jeg har en drøm om at bygge et moderne bofællesskab mit i den spændende, nye bydel for helt almindelige mennesker som mig og min familie. Nu skal vi så bare ud og finde 5-7 andre familier, som er med på idéen, siger Janus Lylloff.

Udover et bofællesskab vil de mere etablerede grupper blandt andet bygge boliger, erhverv, konferencehotel, kontorhotel og et højhus, der skal være markant højere end de andre bygninger i området.

Hos Odense Kommune er der stor tilfredshed med bredden for de projekter, der nu er i støbeskeen.

- Vi skal sikre os, at byrådets vision om en grøn, sammenhængende bymidte, hvor det er rart at bo og opholde sig, bliver til virkelighed. Derfor er det godt at kunne konstatere, at det er så forskellige projekter, der har vundet udbuddet. Jeg glæder mig til den proces, der nu går i gang, hvor vinderne sammen med Partnerskabet og By- og Kulturforvaltningen skal arbejde videre med de enkelte projekter, siger By- og kulturrådmand i Odense Kommune Steen Møller.

- Det er temmelig unikt, at vi sætter 14 byggegrunde midt inde i en stor by med en lang historie til salg. Og vi har da også længe kunne fornemme en markant interesse fra store som små investorer. Jeg har glædet mig til at få sat navn på, hvem der skal være med til at bygge vores nye bydel op. Og med det jeg har hørt og set i dag, glæder jeg mig kun endnu mere til, at vi nu for alvor kommer i gang med at gøre planerne til virkelighed, siger Odenses borgmester Anker Boye.

Du kan se planerne for p

Oversigt

    Oversigt