Har du også undret dig? Odenseanere stod op til et underligt syn

Flere borgere i Odense var ved at få morgenkaffen galt i halsen, da de kiggede ud af vinduerne. Det syn, der mødte dem, kan bedst beskrives som en vej, der kun er blevet ryddet for sne i den ene side.

Sjusket snerydning er ikke tilfældet, men forklaringen er ganske enkel. Om vinteren er der tryk på fjernevarmerørene, da alle husstande skal varmes op for at undgå, at vi får frosne fødder. Og det er resultatet af de pressede fjernvarmerør, som borgere i Odense har bemærket.

Den store mængde varme, som rørene ugiver, har simpelthen fået sneen til at smelte.

Borgerne kan dog forholde sig helt roligt og skal ikke være bekymrede for, at rørene vil bukke under for presset og springe, understreger Jacob Storm Rasmussen, der er forsyningschef for Fjernvarme Fyn.

Fjervarme Fyn dækker cirka 97% af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 90.000 boliger.

- 7-9-13 har vi ikke haft et eneste tilfælde af utæthed her til vinter, forsikrer Jacob Storm Rasmussen.

Han har forståelse for, at man som privatperson undres over synet, og understreger, at de hos Fjernvarme Fyn har modtaget mange henvendelser fra forvirrede og ængstelige borgere.
 

Rørudskiftning kan ikke betale sig

Jacob Storm Rasmussen erkender, at nyere rørtyper er bedre isoleret i dag, end hvad fjernvarmerør var for 25 år siden, men at det endnu ikke kan betale sig at lave en udskiftning i de dele af Odense, hvor rørene har lidt flere år på bagen.

- Det er ligesom på et 20-25 år gammelt parcelhus, hvor det ikke kan betale sig at rive ydervæggene ned for at fylde mere isolering i, forklarer han.   

Opvarmning udgør typisk over halvdelen af en husstands samlede energiforbrug, og derfor har Fjernvarme Fyn en række tips og tricks til, hvordan du som forbruger selv kan sørge for økonomiske og miljømæssige besparelser:

1. Max 21 grader.
Stuetemperaturen bør ikke overstige 21 grader – hver ekstra streg giver en forøget varmeudgift på omkring fem procent.

2. Brug alle radiatorer – hvis der er flere i samme rum

Det kan bedre svare sig at have flere radiatorer tændt ved lav varme end blot at have en enkelt tændt på høj varme.  

3. Tildæk aldrig radiatoren

Sørg for, at ingen møbler eller gardiner afskærmer radiatoren. Undgå også at hænge tøj direkte på radiatoren.

4. Luft ud – hver dag

Udluftning skaber et bedre indeklima. Husk at slukke for termostaten, når du lufter ud, da åbentstående vinduer ellers vil resultere i et unødvendigt højt varmeforbrug.

5. Brusebad er billigere end karbad

Vær opmærksom på, at dit brusevand ikke bør overstige 55 grader. Højere temperaturer resulterer i kalkdannelser i varmtvandsbeholderen, som kan øge varmtvandsbeholderen.  

Oversigt

    Oversigt